Nyhed
09. aug. 2007
EKKO #38: Dansk film, hvad nu?

EKKO #38: Dansk film, hvad nu?

Nyt nummer på gaden 15. august med tema om dansk film, Lynch for viderekomne og eksklusivt interview med årets Cannes-vinder.

Af Annemarie Hørsman

Dansk films højt besungne "guldalder" er en journalistisk kliché, der er som skabt til at avle sin modsætning: Dansk film på vej ned, i krise eller det, der er værre. Men hvordan er dansk films helbredstilstand egentlig i 2007?

EKKO #38 tager et kig på dansk film nu, som den ser ud for kunstneren, producenten, (eks)konsulenten, kritikeren, rektoren og ministeren.

Brian Mikkelsen formulerer sin filmvision, filmkritiker Morten Piil gør kunstnerisk status, og Per Fly og producenten Meta Louise Foldager vurderer filmforliget. Chefredaktør Claus Christensen sætter fokus på filminstituttets nye pointsystem, mens Nikolaj Scherfig - filmkonsulent 2003-06 - giver et sjældent indblik i en af filmbranchens mest magtfulde, udskældte og myteomspændte stillinger. Kritiker Christian Monggaard stiller det kætterske spørgsmål, om "verdens bedste filmskole" er faldet af på den. "Måske er der brug for en skandalisering af hele uddannelsen, så alle kommer på mærkerne," erkender rektor Poul Nesgaard.

For ti år siden oplevede dansk film en bølge af fandenivoldsk ungt talent, som ikke var til at stoppe. Noget tilsvarende sker i disse år i Rumænien, der trods en beskeden filmproduktion vinder den ene store filmpris efter den anden. Hvem er de, hvad kan de og hvorfor nu? Vi besøger det tidligere kommunistland og interviewer blandt andre årets velfortjente Cannes-vinder, Cristian Mungiu.

Filmkunsten afhænger af det enkelte, unikke talent, som formår at udfordre det velkendte og afprøvede. Anne Jerslev har set David Lynch' nye værk, Inland Empire, og går på opdagelse i labyrinten. Peter Schepelern siger farvel til Ingmar Bergman, et fyrtårn, der nok lyste, men også kastede en lang skygge. Og Per Juul Carlsen udfordrer provokatøren Ole Bornedal, der giver svar på tiltale: "Hvorfor er det i det her land seriøst, hvis man keder sig, og hvorfor overfladisk, hvis man gør det modsatte?"

Vi anmelder også en række af efterårets biograffilm, deriblandt Bornedals thriller Kærlighed på film, Thomas Vinterbergs En mand kommer hjem, hans første dansksprogede film siden Festen, og Michael Moores Sicko om det syge sundhedsvæsen i USA.

EKKO kan købes i velassorterede kiosker over hele landet eller via abonnement på tlf. 3321 4196 eller mail sekretariat@ekkofilm.dk.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mest læste

Solid biografi om Ove Sprogøe
Nyhed
10. dec. 2010

Solid biografi om Ove Sprogøe

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten