Nyhed
02. juni 2015
Eddie Redmayne i Harry Potter-prequel
Eddie Redmayne var som den forrykte Balem Abrasax et af de få lyspunkter i Jupiter Ascending. Nu springer han ud som troldmand i en fortsættelse af det elskede Harry Potter-univers. Foto | Murray Close

Eddie Redmayne i Harry Potter-prequel

Den Oscar-vindende englænder optages i J.K. Rowlings magiske univers i Fantastic Beasts and Where to Find Them.

Af Nicki Bruun

De otte film i Harry Potter-serien indtjente den nette sum af lige knap 53 milliarder kroner på verdensplan. Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at Warner Bros. ikke er færdige med universet.

De har fået J.K. Rowling, forfatteren bag bøgerne om den bebrillede troldmand, til at skrive manuskriptet til en såkaldt prequel – en historie, der finder sted før den oprindelige fortælling.

Filmen får titlen Fantastic Beasts and Where to Find Them og desuden en højt profileret skuespiller i hovedrollen. Engelske Eddie Redmayne har nemlig takket ja til at spille forfatteren Newt Scamander, der lever i et New York befolket af hekse og troldmænd 70 år før, Harry Potter gør sin ankomst på Hogwarts.

Magisk verden
Newt Scamander er en velkendt figur i Harry Potters magiske verden, hvor han skrev bogen Fantastic Beasts and Where to Find Them i 1927. Den blev siden en del af pensum for Harry og hans venner på Hogwarts. Den handler, som titlen antyder, om magiske væsner og deres væresteder.

J.K. Rowling skrev bogen i 2001 som et supplement til historien om Harry Potter.

Mens Rowling debuterer som filmmanuskriptforfatter, har hun garvede kræfter ved sin side. David Yates overtog Harry Potter-serien i 2007 og instruerede de sidste fire film. Han vil også instruere Fantastic Beasts and Where to Find Them.

Fortsættelsen er planlagt som en trilogi, hvor første film får premiere den 17. november 2016. De to næste skal komme i 2018 og 2020.

Oscar eller ej
Eddie Redmayne hjemtog i februar en Oscar-statuette for sit portræt af Stephen Hawking i James Marsh’ kritikerroste Teorien om alting. Senere imponerede han som Balem Abrasax i den anderledes dårligt anmeldte Jupiter Ascending fra søskendeparret Andy og Lana Wachowski.

Der begynder så småt at tegne sig et mønster omkring Eddie Redmaynes rollevalg. For nylig var han i København for at optage Tom Hoopers The Danish Girl, hvor han spiller danske Einar Wegener, der som den første i verden fik en kønsskifteoperation og blev til kvinden Lili Elbe.

Det ser således ud til, at Redmayne ønsker at veksle mellem de små, anmelderroste dramaer og de mere bombastiske fantasy-film, hvilket er en interessant karrierevej for en af de dygtigste unge skuespillere i branchen.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
22. feb. 2015
Teorien om alting

Teorien om alting

Biografanmeldelse
03. feb. 2015
Jupiter Ascending

Jupiter Ascending

Essay
15. juni 2011
Fan­ta­sy-​evan­ge­li­et

Fan­ta­sy-​evan­ge­li­et

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten