Nyhed
01. mar. 2020
Dronningen til tops ved Bodil
Smilene var brede hos Jesper Christensen og Trine Dyrholm, som da også vandt karrierens henholdsvis fjerde og syvende Bodil ved lørdagens prisuddeling. Foto | Lasse Lagoni

Dronningen til tops ved Bodil

Fire statuetter vandt May el-Toukhys stærke drama ved filmkritikernes prisfest, hvor både Trine Dyrholm og Jesper Christensen satte rekord.

Af Nicki Bruun

Siden premieren for over et år siden på Sundance-festivalen i USA, har Dronningen sejret med forrygende anmeldelser, en masser priser og stort publikum i biografen.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at May el-Toukhys film med Trine Dyrholm i titelrollen blev den store vinder ved lørdagens Bodil-uddelingen.

Ved prisfesten, der afholdes af foreningen Danske Filmkritikere, vandt det dystre drama om en kvindes affære med sin stedsøn hovedprisen for bedste film.

”I samspil med manuskriptforfatter Maren Louise Käehne og hovedrolleindehaveren Trine Dyrholm har May el-Toukhy skabt et mesterværk om frostsprængt moral og ildglødende liderlighed, og om noget så overraskende, men tiltrængt, som begær fortalt fra en midaldrende kvindes perspektiv. Det er både en film til tiden og en film, der vil sætte sig spor i filmhistorien som et vigtigt kunstnerisk og eksistentielt hovedværk,” lyder motivationsteksten.

Derudover tog filmen tre yderlige af showets i alt fjorten priser. Trine Dyrholm vandt intet mindre end sin syvende Bodil-statuette for rollen som advokaten Anne, mens hendes svenske modspiller Gustav Lindh tog prisen for bedste mandlige birolle med sin præstation som stedsønnen.

Endelig vandt unge Jasper Spanning prisen for bedste fotograf med sine billeder i Dronningen.

Oscar-vinders sejr
Ligesom Trine Dyrholm satte Jesper Christesen en rekord hos herrerne, da han vandt sin fjerde Bodil for rollen som presset landmand i Michael Noers periodedrama Før frosten.

Og på samme måde som hos mændene tog en ung debutant stikket hos kvinderne, hvor Sofie Torp vandt prisen for bedste kvindelige birolle med sin rolle som handlekraftig søster i Ser du månen, Daniel.

Der var vist aldrig tvivl om, at sydkoreanske Bong Joon-hos Oscar-vinder Parasite ville vinde prisen for bedste ikke-amerikanske film, hvilket mesterværket også gjorde.

Til gengæld var det mere åbent i kategorien for bedste amerikanske film, hvor Noah Baumbach’ Netflix-drama om en grum skilsmisse, Marriage Story, blev valgt som vinder.

Emil Langballe havde allerede inden prisuddelingen skrevet historie ved at være nomineret i dokumentarkategorien for to film. Han sejrede med Vollsmose-portrættet Q’s Barbershop, der fuld af fest og farver følger livet hos en frisør med egen salon i det normalt så udskældte kvarter.

Talenter og filmarv
I kategorien for bedste manuskript er der modsat de andre kategorier ikke fem nominerede. Her er alle årets film i spil, og det blev til en overraskende sejr for det lille, anmelderroste udkantsdrama Onkel af Frelle Petersen.

”Allerede på papiret viser Frelle Petersen, at han er i fuldkommen kontrol over sit miljø og sine figurer, og det skaber grundstenene til en autentisk bevægende oplevelse. Onkel er en sønderjysk kindhest til dem, der siger, at dansk film altid kun piller navle i de råhvide københavnske samtalekøkkener,” lyder Danske Filmkritikeres bevæggrund.

Imens vandt production designer Josephine Farsø – der blev fremhævet som nyt talent i Ekko #81 – Henning Bahs Prisen for bedste scenografi i Harpiks. Og instruktøren Ulaa Salim modtog den nye pris Arbejdernes Landsbank Talentprisen for spillefilmdebuten, det hårdtslående terrordrama Danmarks sønner.

Endelig vandt det fantasifulde makkerpar Michael Wikke og Steen Rasmussen årets Æres-Bodil, mens Sær-Bodil gik til hjemmesiden stumfilm.dk, hvor Det Danske Filminstitut har digitaliseret store dele af den danske filmarv.

Bodil-vindere 2020

Bedste danske film
VINDER: Dronningen, May el-Toukhy
Cutterhead, Rasmus Kloster Bro
De frivillige, Frederikke Aspöck
Før frosten, Michael Noer
Onkel, Frelle Petersen

Bedste kvindelige hovedrolle
VINDER: Trine Dyrholm, Dronningen
Christine Sønderris, Cutterhead
Jette Søndergaard, Onkel
Lisa Carlehed, Til vi falder
Victoria Carmen Sonne, Usynligt hjerte

Bedste mandlige hovedrolle
VINDER: Jesper Christensen, Før frosten
Esben Smed, Ser du månen, Daniel
Jacob Lohmann, De frivillige
Mohammed Ismail Mohammed, Danmarks sønner
Zaki Youssef, Danmarks sønner

Bedste kvindelige birolle
VINDER: Sofie Torp, Ser du månen, Daniel
Asil Mohamad Habib, Danmarks sønner
Christiane Gjellerup Koch, Ser du månen, Daniel
Clara Rosager, Før frosten
Tuva Novotny, Selvmordsturisten

Bedste mandlige birolle
VINDER: Gustav Lindh, Dronningen
Anders Matthesen, De frivillige
Kresimir Mikic, Cutterhead
Magnus Krepper, Dronningen
Peter H. Tygesen, Onkel

Bedste ikke-amerikanske film
VINDER: Parasite, Bong Joon-ho
Kapernaum, Nadine Labaki
Smerte og ære, Pedro Almodóvar
Sorry We Missed You, Ken Loach
The Favourite, Yorgos Lanthimos

Bedste amerikanske film
VINDER: Marriage Story, Noah Baumbach
First Reformed, Paul Schrader
Joker, Todd Philips
Once Upon a Time in Hollywood, Quentin Tarantino
The Irishman, Martin Scorsese

Bedste dokumentarfilm
VINDER: Q’s Barbershop, Emil Langballe
Et ægte par, Emil Langballe
Forglem mig ej, Sun Hee Engelstoft
Håbets ø, Sidse Torstholm Larsen & Sturla Pilskog
Western Arabs, Omar Shargawi

Arbejdernes Landsbank Talentprisen
Ulaa Salim, instruktør (Danmarks sønner)
VINDER: Jesper Fink, manuskriptforfatter (Før frosten)
Louise McLaughlin, fotograf (Harpiks)
Rasmus Kloster Bro, instruktør (Cutterhead)
Sofie Torp, skuespiller (Ser du månen, Daniel)

Relevante artikler

Nyhed
15. jan. 2020
Kampen om Bodil-priserne

Kampen om Bodil-priserne

Biografanmeldelse
01. jan. 2020
Parasite

Parasite

Biografanmeldelse
18. mar. 2019
Dronningen

Dronningen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten