Nyhed
06. mar. 2006
Drabet scorer tre Bodil-statuetter

Drabet scorer tre Bodil-statuetter

Per Flys Drabet blev kåret som årets bedste danske film, da Bodil-priserne blev delt ud i Københavns Imperial Biograf i søndags.
Af Markus Bernsen

Drabet inkasserede desuden en statuette til Charlotte Fich for bedste kvindelige birolle og én til Jesper Christensen for bedste mandlige hovedrolle. Per Flys film blev således den klare topscorer i filmåret 2005 foran både Adams æbler og Nordkraft, der var nomineret i henholdsvis tre og fire kategorier - men slet ingen priser fik.

Kritik i EKKO
Jesper Christensen vandt en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i Bænken fra 2000, der også løb med prisen for årets bedste film. Ulrich Thomsen fik også en statuette for sin hovedrolle i Arven, og efter søndagens Bodil-fest har de tre film tilsammen høstet hele otte Bodil-priser.

Men ikke alle deler anmeldernes entusiasme for Per Flys film. I det nye nummer af EKKO skriver filmprofessoren Torben Grodal, at trilogien er stærkt overvurderet af de danske filmkritikere. Han mener ikke, at filmene er realistiske, men at de trækker på en klichéfyldt, melodramatisk tradition kendt fra tv-serier som Dollars og Dallas.

Funklende underholdning
Bodil-komitéen, der er sammensat af filmjournalister fra de københavnske dagblade, var tydeligvis ikke enig med Grodal i søndags. I begrundelsen for uddelingen af prisen for bedste film lød det blandt andet:

"Bænken og Arven er begge fremragende, og med Drabet har Per Fly definitivt vist os, at han er eminent til at analysere danskernes tanker og følelser og suveræn til at skildre dem i film, der på én gang er dybe og brede. De er ophøjet filmkunst, og de er funklende underholdning. FLY, skriger vi ligesom i den gamle danske kongesang, for vi er både stolte og taknemmelige over at kunne hylde så prægtig en filmskaber som Per Fly."

I Imperial vandt Trine Dyrholm desuden prisen for bedste kvindelige hovedrolle for gyseren Fluerne på væggen, og Nicholas Bro, der var nomineret for bedste mandlige birolle i to film, modtog en statuette for sin rolle i Voksne mennesker. Der Untergang blev kåret som årets bedste ikke-amerikanske film og A History of Violence, med danske Viggo Mortensen, vandt prisen for bedste amerikanske film i 2005.   

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere