Nyhed
22. apr. 2009
Dorte Bengtsons kortfilm til Cannes

Dorte Bengtsons kortfilm til Cannes

Den originale danske animationsfilm, Sylfidden, kan allerede nu ses på Ekkos dvd.
Af Kristoffer Hegnsvad

Pigen har enorme strittænder og store drømme. Moren er en gal slå-ihjel-maskine, der tilintetgør pigens drømme.

I animation kan alt ske, og i Dorte Bengtsons Sylfidden sker det. Nu bliver hendes kreative vovemod belønnet med en udtagelse til konkurrenceprogrammet for filmskolefilm, Cinéfondation, ved Cannes-festivalen.

Den prestigefulde festival afholdes fra 13. til 24. maj i Sydfrankrig. Men filmen kan allerede nu ses på Ekkos eksklusive dvd Animation – Best of sammen med elleve andre udvalgte afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.

Sylfidden pryder coveret af dvd'en, der blev udgivet i august sidste år med Ekko #42. Den kan stadig købes fra Ekkos sekretariat, og Dansklærerforeningen har lavet et undervisningsmateriale til filmen.

Stærk symbolik
Sylfidden varer otte minutter og fortæller historien om en pige med store drømme om at forlade hjemmets klaustrofobiske rammer.

Men i vejen står en rasende gal mor, der slår smukke sommerfugle ihjel og spidder dem op på væggen til åbent skue.

Trods ekstrem surrealisme og stærk symbolik er Dorte Bengtson ikke bleg for at kalde filmen et personligt familieportræt.

En vigtig historie
”Som regel tager jeg udgangspunkt i mig selv, i en personlig historie. Filmen er baseret på oplevelser i min egen familie og på nogle mønstre, som jeg har prøvet at løfte til en mere universel historie,” fortæller 37-årige Dorte Bengtson i et Ekko-interview fra januar 2009.

”Det er ikke sådan, at én af karaktererne er mig, og én er min mor og så videre,” fortsætter Dorte Bengtson, der har arbejdet som assistent for den danske animationinstruktør og Oscar-vinder, Børge Ring.

”Filmen er nærmere et billede på de forskellige generationer og på, hvordan man holder hinanden fast. Det var et billede, som lige pludselig stod meget tydeligt, og som jeg tænkte er en vigtig historie.”

Ustyrlig, oppustelig ballon
Instruktøren tager parti for den unge Sylfidden (en sylfide er ifølge ordbogen en ”kvindelig luftånd” eller en ”spæd, fin kvindeskikkelse”).

Moren sidder fast i sin egen verden, som udgøres af et lille hus, hvor taget sidder højt, fordi moren konstant mister temperamentet og ryger til tops som en ustyrlig, oppustet ballon. Heldigvis har hun en ventil i siden, der sikrer, at hun falder ned på jorden igen.

”Filmen fortæller historien om, at vi alle sammen har nogle ting, som vi skal bryde ud af,” siger Dorte Bengtson.

Relevante artikler

Interview
02. feb. 2009
Syl­fi­de­sym­bo­lik

Syl­fi­de­sym­bo­lik

Interview
04. juni 2008
Rebellerne

Rebellerne

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten