Dogme15: Fuck kyskheden!

”Gå hjem, det er jo bare en overproduceret musikvideo. Den er der ingen, der gider kigge på.”

Sådan husker Thomas Pape og Sebastian Haugelund den nedslående besked, da de søgte støtte til kortfilmen Allnighter på Filmværkstedet.

Men afslaget satte på ingen måde en stopper for deres planer, og i denne uge kan filmskaberne fejre, at filmen har ligget på Ekko Shortlist i ni uger. Seks af ugerne har den oven i købet indtaget førstepladsen, og dermed er den kun én førsteplads fra at tangere Ladyboy og Mælks fælles rekord på syv førstepladser.

”Vi har sendt den ud til festivaler, men der er ingen, som har villet røre den,” siger 31-årige Thomas Pape, der har stået for instruktionen og skrevet manuskriptet.

”Derfor er det optur, at den har klaret sig så godt på Ekko Shortlist. Det er sjovt, at den connecter med publikum, hvilket overbeviser os om, at vi alligevel har fat i et eller andet. Vi oplevede det samme, da vi holdt premiere i Park Bio på Østerbro."

Maskulin tomhed
I Allnighter møder vi liebhaveren Daniel på bagsædet af en dyr Audi. Han sidder sammen med en barndomsveninde, som forsøger at nedbryde hans facade. Men han stikker af fra hende og kaster sig ud i en rus, blandt andet sammen med to ganske unge piger. Ved rattet sidder hans kvindelige chauffør (Mira Brandes) og ser ordløst til.

Idéen fik Thomas Pape og Sebastian Haugelund, da de funderede over, hvem den alfahan, som de begge havde oplevet i Københavns natteliv, var bag facaden.

”Han er jo en arketype, men det er ikke et fantasivæsen. Alle har mødt eller kender én, der ligner Daniel,” siger Thomas Pape.

”Det var et forsøg på at finde hans sårbarhed,” supplerer 29-årige Sebastian Haugelund, der har hovedrollen som Daniel. ”Jeg forsøger at fremstille et menneske, der ser spændende ud, men som er tom indeni.”

Så hvad der på overfladen ligner en testosterondrevet fantasi er det præcis modsatte: maskulin tomhed, der også er at finde i film som American Psycho og Taxi Driver.

”Jeg placerede den kvindelige chauffør i bilen for at have en slags fortællerstemme, der lader mig udtrykke mit syn på, hvordan Daniel opfører sig,” siger Thomas Pape. ”Uden hende havde det været svært at vise den sårbarhed, der er i ham.”

En bliver til to
Thomas Pape og Sebastian Haugelund mødtes under optagelserne til kortfilmen Mens verden venter fra 2011, hvor Pape var tonemester og Haugelund grip.

På det tidspunkt var Thomas Pape allerede et filmisk one-man-band, som han udtrykker det. Han lavede lyd til andres projekter, mens han fra sit hjemmekontor lavede sine egne film. Siden 2007 har han drevet firmaet Plain Momentum, hvorfra han i 2013 producerede Allnighter.

Sebastian Haugelund kommer fra håndværkerbranchen, hvor han havde sit eget firma. Men han har i årenes løb medvirket i en række filmproduktioner, og i dag drømmer han om at gøre skuespillet til en karrierevej.

Sammen udvikler makkerparret idéer til historier, som de realiserer på hver deres side af kameraet. Det resulterede i 2013 i julekalenderen Jul på gaden, som kan ses på en til formålet lavet hjemmeside.

Hjælp fra Drive-fan
Efter det kontante nej fra Filmværkstedet opsøgte Pape og Haugelund den nærmeste Audi-forhandler. ”Jeres film lyder mega meget som Drive, og den kan jeg godt lide,” sagde han og stillede en af sine dyrebare biler til rådighed for filmholdet.

”Det var først, da vi gik ud og snakkede med private virksomheder og lokalsamfundet, at dørene begyndte at blive åbnet. To mænd fra vores producers lokale værtshus støttede med 500 kroner hver,” fortæller de grinende.

Gennem benhårdt sponsor-arbejde af producer Maria Pavlovski fik de skrabet et budget på 46.480 kr. sammen. Det var noget af en udfordring, når man gerne vil lave film med store armbevægelser.

”Vi inddelte optagelserne minutiøst i femten-minutters blokke, så skuespillerne og resten af filmholdet vidste præcis, hvor de skulle være, og på den måde kunne vi være effektive og minimere omkostningerne,” fortæller Pape og Haugelund.

”Alle scenerne var planlagt ned i mindste detalje, men dialogen improviserede vi 100 procent. Den bold ville jeg gerne spille over til skuespillerne for at få noget realisme og liv,” fortæller Thomas Pape.

I små sko
Det ambitiøse makkerpar har også gjort sig nogle overordnede overvejelser om, hvilke typer af film de gerne vil lave. De har lavet noget, der minder om et manifest og går under arbejdstitlen HollyEuro.

HollyEuro er en blanding af europæisk realisme og Hollywoods genremaskine. De har ladet sig inspirere af Dogme95, men mens Trier og Co. underskrev et kyskhedsløfte, hvor de forpligtede sig til at afstå fra en række virkemidler, handler HollyEuro om at se stort på begrænsningerne.

”Dansk film handler for ofte om små mænd, der går i små sko,” siger Thomas Pape, der hellere vil lave film om de store spørgsmål i tilværelsen og som har et forbillede, der har taget de store sko på.

”Jeg kan godt lide Batman, fordi han er den her lille person, der har mistet sine forældre men for at udfylde tomrummet går ud og redder folk i nød.”

Og Thomas Pape vil lave film, der adskiller sig mere fra virkeligheden, end dansk film normalt gør.

”Hvis du gerne vil opleve virkeligheden, skal du åbne din dør og gå ud i den. Men vil du gerne opleve noget, du ikke typisk ser i din dagligdag, skal du gå i biografen,” forklarer han.

En ny bølge
Thomas Pape og Sebastian Haugelund har flere projekter på tegnebrættet. En spillefilm og et teaterstykke er på forskellige stadier i processen.

De oplever, at dansk film er inde i en positiv udvikling. En masse yngre filmfolk er på vej med nye måder at gøre tingene på. Den bølge vil de gerne rulle med på. Sebastian Haugelund sammenfatter:

”Vi kalder det HollyEuro, Det Danske Filminstitut kalder det Nordic Twilight, og Jesper Quistgaard fra jeres Shortlist vil gerne bare lave Hollywood-film i Odense. Vi er nogle stykker rundt omkring, der gerne vil dreje tingene i en ny retning.”