ekko shortlist awards 2025
28. nov. 2025
Døren ind til en universel menneskelighed

Rand Jamal og Mohammed ”Muddi” Osman bryder ud i jubel, da de – til deres store overraskelse – vinder den femte Diversitet Pris ved Ekko Shortlist Awards.

Foto | Emil Nicolai Helms

Døren ind til en universel menneskelighed

”I er udsat for racisme, der sjældent er blevet vist på dansk reality-tv i så ren form,” sagde Filminstituttets direktør Tine Fischer, da hun overrakte Diversitet Prisen til Rand Jamal og Mohammed Osman fra Først til verdens ende.

Af juryen

For mange af os her i salen i aften, er det svært, helt reelt og på egen krop, at forestille sig, hvordan racisme opleves. Hvordan den rammer, hvordan den sårer, hvordan den skaber vrede og sorg.

De fleste af os kender den ikke. Ikke ud af ignorance, men fordi vi hver dag, de allerfleste dage, kan træde ud i verden med en form for selvfølgelighed. For andre er forskelsbehandling og diskrimination en alt for almindelig del af hverdagen.

I femte sæson af underholdningsprogrammet Først til verdens ende får seriens 100-000-vis af seere, midt i aftenkaffen, et uventet direkte indblik i, ikke bare hvad racisme er, men hvordan den følelse, helt tæt på.

Vi møder jer: Rand Jamal og Mohammed Osman. Sammen rejser I til USA med rygsæk og et åbent sind. Men hvor de andre deltagere i programmet bevæger sig ubesværet igennem landet, dér møder I mistro, udelukkelse og afvisninger. I stemples som tiggere, som illegale indvandrere – og i Kentucky bliver I truet med pistol.

I er udsat for racisme, der sjældent er blevet vist på dansk reality-tv i så ren form. Men I er så meget mere end ofre.

For I har begge, på mirakuløs vis, overskud til at sætte ord på oplevelserne og ikke mindst dele dem med alle os andre. I falder sammen i udmattelse og gråd, men I taler også om ”etnisk minoritetsstress”: følelsen af altid at skulle gøre sig ekstra umage, at være ekstra venlig, ekstra høflig, på forkant med andre menneskers reaktioner.

Det, I har oplevet, er hjerteskærende, umenneskeligt, absurd. Men desværre også almindeligt. I fortjener en kæmpe tak og anerkendelse – for jeres mod, for jeres vilje til at stå det igennem og for at tage alle os andre med ind i racismens mest intime rum. Dér, hvor sorg og skam har alt for gode vækstvilkår.

I vender tavsheden ryggen og åbner den fineste dør ind til en helt særlig universel menneskelighed. I er begge stjerner, og I fortjener så meget at være dette års modtager af Diversitet Prisen.

Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.

Startede i 2014 og fandt i år sted for tolvte gang 25. november i Brement Teater.

Diversitet Prisen blev i 2021 stiftet af stylist Pari Khadem fra FILM&TVGruppen i Journalistforbundet. Den er i år sponsoreret af SF Studios, Zentropa-stifteren Peter Aalbæk Jensen og FILM&TVGruppen.

Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er støttet af Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark.

Streamingtjenesten og prisfesten er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk Komponistforening, ANIS, Danske Scenografer, Polar Studios og Royal Guld.

Relevante artikler

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Nyhed
09. dec. 2025
Trumps regering brugte scene fra Druk

Trumps regering brugte scene fra Druk

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

The Abandons
Serieanmeldelse
08. dec. 2025

The Abandons

Mest læste

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

TV 2 beklager, men står fast på fyring
Nyhed
10. dec. 2025

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Trumps regering brugte scene fra Druk
Nyhed
09. dec. 2025

Trumps regering brugte scene fra Druk

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten