Nyhed
06. maj 2020
Disneys streamingtjeneste forsinket i Danmark
Den søde babyudgave af Yoda fra tv-serien The Mandalorian har begejstret verden med sine store øjne, men i Danmark må vi væbne os med tålmodighed for at kigge med. Foto | Disney

Disneys streamingtjeneste forsinket i Danmark

Mens streamingtjenesten Disney+ med koncernens indhold fra Marvel, Pixar og Star Wars indtager verden, må vi herhjemme vente lidt længere.

Af Nicki Bruun

Det i forvejen populære streamingmarked er kun vokset, siden coronakrisen betød lukkede biografer og hjemmekarantæne for mennesker verden over.

Men i Danmark må vi vente lidt længere, før streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay og C More får selskab af en stor konkurrent.

Disney har herhjemme udskudt lanceringen af streamingtjenesten Disney+, der er hjemsted for koncernens filmserier fra Marvel, Pixar og Star Wars-universet, inklusive tv-serien The Mandalorian.

Den skulle være kommet til sommer, men er nu blevet rykket til en ikke nærmere specificeret dato i september, skriver amerikanske medier.

Det kom frem, da Disney i går eftermiddag amerikansk tid offentliggjorde regnskabet og delte nogle af koncernens fremtidsplaner.

Verdensindtog
Der forlyder ikke noget om, hvorfor lanceringen i de nordiske lande er blevet udskudt.

Disney+ blev lanceret i slutningen af sidste år i USA, Canada og Holland. Siden er streamingtjenesten åbnet på en andre markeder rundt omkring i verden, så det også er tilgængeligt i Australien og Storbritannien.

I april åbnede streamingtjenesten på et af verdens største og mest befolkningstunge markeder, Indien, mens Japan står for skud til sommer.

Disney lagde ud med en målsætning om at få mellem 60 og 90 millioner abonnenter til Disney+ i løbet af de første fem år.

I gårsdagens regnskab kunne koncernen melde om foreløbigt 54,5 millioner betalende brugere, så målet virker inden for rækkevidde.

Trailer: The Mandalorian

Relevante artikler

Nyhed
08. aug. 2018
Disney tager kampen op med Netflix

Disney tager kampen op med Netflix

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere