Nyhed
11. feb. 2021
Disney-stjerne fyret efter nazi-sammenligning
Cara Dune er i tv-serien The Mandalorian en stærk kriger, men nu er skuespilleren bag, Gina Carano, blevet smidt ud af Star Wars-universet. Foto | Lucasfilm

Disney-stjerne fyret efter nazi-sammenligning

Skuespilleren Gina Carano skulle angiveligt have haft sin egen Star Wars-serie, men nu er hun blevet droppet af både filmselskab og agentur.

Af Nicki Bruun

Gina Carano har de seneste år oplevet stor succes. Hun blev først kendt som udøver af kampsporten Mixed Martial Arts, men fik et gennembrud i Steven Soderberghs actionfilm Haywire.

Siden har hun medvirket i populære film som Fast & Furious 6 og Deadpool, og dernæst sikrede hun sig en rolle i den populære Star Wars-serie The Mandalorian.

Nu er hun kommet i unåde.

Selskabet bag Star Wars – Lucasfilm, der er ejet af giganten Disney – har ifølge amerikanske medier droppet et fremtidigt samarbejde med Gina Carano. Hun var angivelig udset til at spille hovedrollen i en spinoff-serie af The Mandalorian om hendes figur, Cara Dune.

Samarbejdet ophører som reaktion på, at Gina Carano – der tidligere har udtryk støtte til Donald Trump – på sin Instagram-konto har delt et opslag fra en anden person, der skriver:

”Jøder blev banket i gaderne, ikke af nazist-soldater, men af deres egne naboer. Historien bliver redigeret, så de fleste mennesker i dag forstår ikke, at for at komme dertil, hvor nazister nemt kunne fange tusinder af jøder, måtte regeringen først få deres naboer til at hade dem blot for at være jøder. Hvordan er det anderledes end at hade nogen for deres politiske holdninger?”

Mundbind og kønsidentitet
Opslaget skabte i går bølger på Twitter, hvor hashtagget #FireGinaCarano begyndte at sprede sig. Det er ikke første gang, Gina Carano skaber kontrovers på sociale medier.

Hun er tidligere blevet kritiseret for at have gjort grin med personer, som gør opmærksom på deres kønsidentitet. På Twitter skriver mange, om de bruger pronominet ”han”, ”hun” eller noget andet om sig selv. Det provokerede flere brugere, da hun skrev ”beep/bop/boop” på sin konto og senere fjernede det.

Folk har også været efter hende for at skrive kritisk om personer, der følger myndighedernes bud om at bære mundbind i Californien.

Gina Carano er samtidig blevet fyret af sit agentur United Talent Agency, skriver branchemediet Variety.

Det ser med andre ord ud til, at hendes stjernefærd er blevet vingeskudt.

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
16. sep. 2020
The Mandalorian

The Mandalorian

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere