Nyhed
03. aug. 2021
Disney forarger branchens kvinder
Scarlett Johansson har pløkket skurke ned i hobetal som Black Widow i Marvel-filmene, men nu er skuespilleren i kamp med filmselskabet Disney. Foto | Jay Maidment

Disney forarger branchens kvinder

Efter en harsk reaktion fra ”the mouse house” tager interesseorganisationen Women in Film Scarlett Johansson i forsvar. Disney er kønsdiskriminerende, lyder kritikken.

Af Esben Skaalum

Disney formåede både at anfægte Scarlett Johanssons juridiske anklage og tilsværte verdensstjernen i en nylig presseudtalelse.

Det mener Women in Film i hvert fald.

Ifølge den amerikanske interesseorganisation kønsdiskriminerer Disney, når selskabet karakteriserer Johansson som ufølsom og selvisk, fordi hun har lagt sag an mod Disney for kontraktbrud uden at tage hensyn til coronakrisen.

”Det kønnede karaktermord hører ingen steder hjemme i en forretningskonflikt og bidrager til et miljø, hvori kvinder og piger ikke i samme grad som mænd kan beskytte deres forretningsinteresser, uden de bliver mødt med personangreb,” udtaler Women in Film ifølge branchebladet Variety.

Women in Film mener ikke, at Disney kan kræve, at en kvindelig skuespiller skal gøres etisk ansvarlig i en sag om en kontrakt. Samtidig føjer det spot til at skade, at Disney afslører Scarlett Johanssons løn.

Booster aktierne
Disney har valgt at give Black Widow premiere på Disney+, samtidig med at filmen kommer i biografen.

For Scarlett Johansson betyder den dobbelte udgivelsestaktik, at hendes lovede indtægter fra biograflanceringen er blevet mindre, fordi Disney prioriterer at promovere sin streamingtjeneste.

”Disney udgiver film som Black Widow direkte på Disney+ for at øge antallet af abonnenter og derved give selskabets aktier et boost,” siger skuespillerens advokat John Berlinski, der mener, at Disney bruger covid-19 som et belejligt alibi.

Sagen handler på et dybere plan om en branche under hastig forandring. Hvordan skal en succes i fremtiden måles for de store, amerikanske filmselskaber: I biografbilletter eller nye abonnenter?

Vurderet ud fra Disneys markedsføring tyder det på, at sidstnævnte er i højsædet lige nu. Om så det koster en stjerne.

Trailer: Black Widow

Relevante artikler

Nyhed
30. juli 2021
Scarlett Johansson sagsøger Disney

Scarlett Johansson sagsøger Disney

Biografanmeldelse
06. juli 2021
Black Widow

Black Widow

Nyhed
07. maj 2021
Store biografkæder siger nej til Black Widow

Store biografkæder siger nej til Black Widow

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere