Nyhed
11. dec. 2020
Disney dropper biograferne
Star Wars-serien The Mandalorian er et af de store trækplastre på streamingtjenesten Disney+, og der er flere fortællinger om det populære univers på vej. Foto | Disney

Disney dropper biograferne

Filmgiganten skaber et uendeligt univers af film og serier i Star Wars-franchisen og giver flere af dem direkte premiere på streamingtjenesten Disney+.

Af Nicki Bruun

Torsdag amerikansk tid meldte Disney ud, hvad de næste år kommer til at byde på for filmgiganten, der ejer både superhelte-guldfuglen Marvel, Star Wars-produktionsselskabet Lucasfilm og animationsselskabet Pixar.

Og det står klart, at vi kommer til at se mange flere historier fra galaksens fjerneste hjørner.

Foruden Star Wars-film af Oscar-vinderen bag Jojo Rabbit, Taika Waititi, skal også Patty Jenkins – snart aktuel med Wonder Woman 1984 – instruere en film i universet.

Derudover er en lang række serier på vej i Star Wars-universet. To af dem er spinoff-serier til The Mandalorian, der har gået sin sejrsgang på streamingtjenesten Disney+.

Mest interessant lyder dog en serie, hvor Ewan McGregor og Hayden Christensen vender tilbage for at gentage deres Star Wars-roller som henholdsvis Obi-Wan Kenobi og en ung udgave af Darth Vader.

Blandt adskillige opsigtsvækkende meldinger kan også nævnes, at Marvel barsler med en opfølger til Black Panther, hvor nyligt afdøde Chadwick Boseman spiller hovedrollen. Hans titelfigur vil dog ikke blive spillet af en ny skuespiller.

Klassikere genskabt
Midt i nyhederne om de mange kommende film og serier fløj det lidt under radaren, at Disney fortsætter Mulan-modellen og giver adskillige store film premiere direkte på streamingtjenesten Disney+.

De tæller en live action-filmatisering af Pinocchio, som instruktøren Robert Zemeckis står bag. Filmen har Tom Hanks på rollelisten, men filmstjernen rammer altså denne gang tv- og computerskærme først.

David Lowery, der har lavet små perler som A Ghost Story og Den sidste gentleman, er også på vej med en live action-opdatering af en elsket klassiker, nemlig den om Peter Pan. Instruktørens Peter Pan and Wendy får også premiere på Disney+.

Allerede 25. december kommer Pixar-animationsfilmen Soul, der ligesom Druk blev udtaget til årets aflyste Cannes-festival, på Disney+ herhjemme.

Relevante artikler

Nyhed
09. sep. 2020
Voldsom kritik af Disney

Voldsom kritik af Disney

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten