Nyhed
20. feb. 2014
Dirch-instruktør laver film om minerydning
Efter succesen med Dirch tager Martin P. Zandvliet hul på et kontroversielt stykke Danmarkshistorie med sin tredje spillefilm, Under sandet. Foto | Søren Solkær Starbird

Dirch-instruktør laver film om minerydning

Martin P. Zandvliet starter til sommer optagelserne til Under sandet om et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.

Af Jeppe Mørch

Anden Verdenskrig er i øjeblikket et varmt emne i dansk film. Forleden kunne vi fortælle, at der er en storfilm om Nazi-Tysklands invasion af Danmark den 9. april 1940 på vej.

Nu kaster den succesfulde instruktør Martin P. Zandvliet sig over tiden efter tyskernes kapitulation i 1945.

Filmen har titlen Under sandet, og den refererer til den kontroversielle danske minerydning.

Tysk og dansk soldat
Under besættelsen placerede tyskerne utallige miner langs den jyske vestkyst. Da minerne skulle ryddes efter krigen, tvang de danske myndigheder helt unge, tyske soldater til at gøre det farlige arbejde.

”Martin Zandvliet vil fokusere på spillet mellem en meget ung tysk soldat og en dansk sergent,” fortæller filmens producer Mikael Rieks til Ekko.

Filmen produceres af Nordisk Film i samarbejde med en tysk producent.

Karrieren tog fart
Martin P. Zandvliet startede sin filmkarriere som klipper, inden han i 2007 kom ind på den alternative, selvbestaltede filmskole Super16.

Her nåede han dog aldrig at lave en afgangsfilm. I stedet fik han muligheden for at instruere spillefilmen Applaus (2009), hvorefter karrieren for alvor tog fart.

I 2011 solgte hans anden spillefilm Dirch næsten 500.000 biografbilletter, og ligesom med Applaus blev filmen rost for især karakterskuespillet. Begge film handler om de personlige omkostninger ved at være berømt skuespiller.

Hans tredje spillefilm skal optages i Tyskland og ved Oksbøllejren ved den jyske vestkyst. Optagelserne starter efter planen 30. juni, og for tiden castes der skuespillere i både Danmark og Tyskland.

Under sandet har modtaget over otte millioner kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut, hvoraf en million kommer fra den regionale pulje.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten