Den utrættelige forkæmper
Tørk Ove Haxthausen er død. Han vil især blive husket for sit Afrika-engagement og sine film om livet i Østblokken.
Dansk film og tv, ja, dansk kulturliv i det hele taget har mistet en social bevidst ildsjæl med internationalt udsyn. Tørk Ove Hauxthausen døde i går, 87 år gammel.
Han var kunstmaler, han skrev noveller, artikler og romaner, ofte under pseudonymet Ove Brønnum.
Han lavede oversættelser, tv-teater, radio-features og hørespil. Og i slutningen af 1950’erne etablerede han sig som manuskriptforfatter og dokumentarinstruktør i ånden fra den engelske Free Cinema-bevægelse.
Tørk Ove Haxthausen var skarp, kompromisløs og lidt af en arbejdsnarkoman.
Engagement i modstandsbevægelsen
Sammen med blandt andre Ole Roos, som han lærte at kende på Minerva-film, brød han i 1977 ud af Instruktørsammenslutning efter uoverensstemmelser med bestyrelsen og dannede den alternative forening Gruppe 77.
Under krigen brugte Tørk Ove Haxthausen sit oprørske engagement i modstandsbevægelsen og måtte i 1944 flygte til Sverige.
Han var venstreorienteret af den gamle skole. Og via rejser til Sovetunionen i perioden 1964-82 lavede han flere dokumentarer om livet i Østblokken.
Den tredje verden
Han er dog også kendt for sit sociale engagement i den tredje verden.
Som production manager arbejdede han for Danida ved Tanzania Film Company 1970-76. Han opbyggede et film- og lydstudio i landets største by, Dar es Salaam, og producerede, skrev og instruerede elleve kortfilm og spillefilmen Fimbo ya mnyonge fra 1974.
Tilbage i Danmark blev han ansat på Danmarks Radio. Her skrev han flere tv-spil, og tiden i Afrika udmøntede sig i tv-serien Udvikling, der handler om netop det svære udviklingsarbejde i Afrika. Han skrev selv serien og instruerede i samarbejde med Morten Arnfred. Han var ansat som konsulent på DR helt frem til 1994.
Han fortsatte med at skrive bøger, blandt andre den politiske, øst-afrikanske thriller Slangens børn og Hos de røde om sin tid i Sovjetunionen.
