Nyhed
23. mar. 2012
Den utrættelige forkæmper
Tørk Ove Haxthausen Foto | Modkraft

Den utrættelige forkæmper

Tørk Ove Haxthausen er død. Han vil især blive husket for sit Afrika-engagement og sine film om livet i Østblokken.

Af Jesper Bo Petersen

Dansk film og tv, ja, dansk kulturliv i det hele taget har mistet en social bevidst ildsjæl med internationalt udsyn. Tørk Ove Hauxthausen døde i går, 87 år gammel.

Han var kunstmaler, han skrev noveller, artikler og romaner, ofte under pseudonymet Ove Brønnum.

Han lavede oversættelser, tv-teater, radio-features og hørespil. Og i slutningen af 1950’erne etablerede han sig som manuskriptforfatter og dokumentarinstruktør i ånden fra den engelske Free Cinema-bevægelse.

Tørk Ove Haxthausen var skarp, kompromisløs og lidt af en arbejdsnarkoman.

Engagement i modstandsbevægelsen
Sammen med blandt andre Ole Roos, som han lærte at kende på Minerva-film, brød han i 1977 ud af Instruktørsammenslutning efter uoverensstemmelser med bestyrelsen og dannede den alternative forening Gruppe 77.

Under krigen brugte Tørk Ove Haxthausen sit oprørske engagement i modstandsbevægelsen og måtte i 1944 flygte til Sverige.

Han var venstreorienteret af den gamle skole.  Og via rejser til Sovetunionen i perioden 1964-82 lavede han flere dokumentarer om livet i Østblokken.

Den tredje verden
Han er dog også kendt for sit sociale engagement i den tredje verden.

Som production manager arbejdede han for Danida ved Tanzania Film Company 1970-76. Han opbyggede et film- og lydstudio i landets største by, Dar es Salaam, og producerede, skrev og instruerede elleve kortfilm og spillefilmen Fimbo ya mnyonge fra 1974.

Tilbage i Danmark blev han ansat på Danmarks Radio. Her skrev han flere tv-spil, og tiden i Afrika udmøntede sig i tv-serien Udvikling, der handler om netop det svære udviklingsarbejde i Afrika. Han skrev selv serien og instruerede i samarbejde med Morten Arnfred. Han var ansat som konsulent på DR helt frem til 1994.

Han fortsatte med at skrive bøger, blandt andre den politiske, øst-afrikanske thriller Slangens børn og Hos de røde om sin tid i Sovjetunionen.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Pejlevognen kommer!
Essay
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!