Den oversete fotografpioner

”Vi lever i en tid, hvor alt er et billede,” udtaler fotografen Saul Leiter til den unge dokumentarist Tomas Leach, der med sit videokamera har sat sig for at portrættere den lyssky kunstner i dokumentarfilmen In No Great Hurry.

Filmen vises i Cinemateket i morgen, tirsdag, som led i denne uges Copenhagen Photo Festival.

Selvom det er fristende at se hans udtalelse som en kommentar til den massive visuelle produktion, der flyder gennem de sociale medier i disse Instagram-tider, så er det formentligt noget helt andet, han hentyder til.

Samme gader i New York
Saul Leiter er fra en anden tid.

I over 50 år har han gået rundt i de samme gader i New York og indfanget smukke – næsten surrealistiske – farvefotografier af refleksioner, bygninger og mennesker.

Det er fotografier, der illustrerer hans pointe: Med det rette blik har alt, der omgiver os, et ekstremt fotogent potentiale. Og nu er kameraet så blevet vendt mod fotografen selv.

In No Great Hurry er et lavmælt og underspillet portræt fyldt med lattermild selvironi.

Varm og humoristisk
Med undertitlen 13 Lessons in Life With Saul Leiter er filmen opdelt i tretten små kapitler, der berører forskellige tematikker og spørgsmål, som den nu 90-årige Saul Leiter fortæller om.

Og undervejs fremstår han ikke bare ydmyg, men ofte også modvillig over for tanken om at være genstand for en dokumentarfilm.

”Han kan ikke forstå, hvorfor folk vil vide noget om ham, og han drillede mig konstant med mine mange spørgsmål under optagelserne,” fortæller instruktør Tomas Leach, da Ekko fanger ham over Skype.

”Langt inde i processen kunne han stadig finde på at sige til mig, at jeg ikke skulle regne med at få lov til at udgive min film. Heldigvis blev det ved snakken. Han er en virkelig varm og humoristisk mand.”

Et kæmpe rod
Saul Leiter er først i de senere par år blevet et anerkendt navn inden for fotokunsten. Selvom han debuterede på Museum of Modern Art i en ung alder, gjorde han aldrig noget ud af at skabe sig en stor karriere.

Efter MoMA-udstillingen leverede han i mange år modefotos til magasinerne Esquire og Harper’s Bazaar, mens han hyggede sig med at male ved siden af.

Det var først med udgivelsen af monografien Early Color i 2006, at en større offentlighed blev præsenteret for en lille del af hans omfattende produktion af fotos fra New Yorks gader.

”Jeg kunne ikke forstå, hvordan en så unik fotograf havde været glemt så længe. Jeg kunne ikke finde informationer om ham, og det pirrede min nysgerrighed, så jeg blev nødt til at opsøge ham,” fortæller Tomas Leach.

”Og så møder jeg den her enormt fantastiske og uforudsigelige mand, der bor i en lejlighed med kasser overalt, fyldt med negativer og fotografier. Et kæmpe rod.”

Uden store ambitioner
I flere af filmens scener forsøger den garvede fotograf at holde styr på sine mange negativer, så de kan blive sendt af sted til udstillinger og trykkerier. Og mens hans assistent virker en anelse stresset over manglen på systematik, synes kaosset ikke at genere hovedpersonen.

"At være i en tilstand af behagelig forvirring kan være meget tilfredsstillende. Især hvis man er en smule skør," griner Saul Leiter i filmen.

I det hele taget kan Saul Leiter godt lide at være dér, hvor han er, og han har aldrig haft ambitioner om at blive berømt eller anerkendt.

”For at opbygge en karriere og blive succesfuld er man nødt til at være vedholdende. Man er nødt til at være ambitiøs. Jeg foretrækker at drikke kaffe, lytte til musik og male, når jeg har lyst til det,” har han engang udtalt.

En anekdote lyder da også, at da forlæggeren af Leiters første bog argumenterede for, at det ville koste det samme at producere en bog i stort format som i et lille, svarede Saul Leiter blot:

”Hvorfor kan jeg ikke bare få en lille bog? Jeg vil bare have en lille bog!”