Nyhed
18. maj 2009
Den mest usædvanlige film på Cannes

Den mest usædvanlige film på Cannes

Der blev både klappet, buhet og grinet, da Antichrist blev vist for verdenspressen i går aftes i Cannes.
Af Line Bitsch Herdel

Det har indtil nu været meget få forundt at se Lars von Triers Antichrist. I aften blev den så vist for verdenspressen i Cannes, og den blev modtaget med meget blandede reaktioner.

En del klappede, nogle få buhede, og indimellem blev der grinet, strengt taget også på de forkerte steder, efterhånden som den voldsomme handling i Antichrist skred frem.

"Jeg vurderer, at det er en film, som en del vil tage afstand fra, men som også vil få nogle inkarnerede fans," siger Ekkos anmelder Claus Christensen fra Cannes.

25 års Cannes-debut
25 år efter sin Cannes-debut Forbrydelsens element leverer Lars von Trier en film, som faktisk søger tilbage til mange af de temaer, han arbejdede med i Europa (1990) og netop Forbrydelsens element .

"Det er en film, som man ikke har set før. Indtil nu er det den mest usædvanlige film på festivalen," siger Claus Christensen og tilføjer, at Antichrist på den måde levet fint op til Festival de Cannes’ kunstneriske ambitioner om at gå nye veje og støtte kunsten.

Angst på lærredet
"Antichrist tager sig stort ud på lærredet. Det er ikke Trier-light som i Direktøren for det hele."

"
Man kan forestille sig, at Trier har projekteret sin egen angst op på lærredet. Det er der kommet en intens og meget voldsom film ud af, men jeg vil egentlig ikke kalde den uhyggelig," fortsætter Ekkos chefredaktør og konkluderer:

"Den er fascinerende, ligesom så mange andre Trier-film. Men det er ikke en film, man har lyst til at klappe ad bagefter. Man har brug for at fordøje oplevelsen."

Relevante artikler

Nyhed
18. maj 2009
Langt ude i skoven

Langt ude i skoven

Interview
17. maj 2009
Hvisken og råb

Hvisken og råb

Interview
11. apr. 2009
Den pæne pige og provokatørerne

Den pæne pige og provokatørerne

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død