Nyhed
12. juli 2017
Debutinstruktør åbner stor festival
I Vinterbrødre spiller Elliott Crosset Hove den unge mand Emil, der sammen med sin bror bliver involveret i en voldelig fejde med en anden familie. Foto | Masterplan Pictures

Debutinstruktør åbner stor festival

Islandske Hlynur Pálmason, der har en prisvindende kortfilm på Ekko Shortlist, er udtaget til Locarno med debutspillefilmen Vinterbrødre.

Af Nicki Bruun

Afgående direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, fortalte forleden til Ekko, at Danmark ville gå et stort festival-efterår i møde.

Hvor meget i det udsagn, der bygger på viden, og hvor meget der er håb, står endnu ikke helt klart.

Men det kunne tyde på, at han har vidst noget. For det er netop blevet offentliggjort, at Hlynur Pálmasons debutspillefilm Vinterbrødre er udtaget til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Locarno. Her dystes der om prisen Den Gyldne Leopard.

Den schweiziske festival er en af Europas ældste og regnes for at høre til i kategorien lige under de største festivaler i Cannes, Venedig og Berlin.

Vinterbrødre bliver af instruktøren beskrevet som ”en broder-odyssé sat i et arbejdermiljø under en kold vinter” og handler om en voldelig splid mellem to brødre og en anden familie. Den ene bror spilles af Elliott Crosset Hove, der også har hovedrollen i Pálmasons En maler.

Også Lars Mikkelsen, Peter Plaugborg og Victoria Carmen Sonne er på rollelisten i Vinterbrødre.

Mere i vente
Islandske Hlynur Pálmason blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013 med afgangsfilmen En maler, der er på Ekko Shortlist og blev nomineret til prisen for bedste film ved Ekko Shortlist Awards 2015. Samme år vandt Elliott Crosset Hove i øvrigt prisen for bedste mandlige skuespiller med sin rolle i Debut.

I 2014 blev instruktøren udtaget til filmfestivalen i Toronto med sin kortfilm Seven Boats, men nu er han klar med sin første spillefilm.

Ikke nok med, at Vinterbrødre er udtaget til hovedkonkurrencen, så har filmen også fået æren af at åbne festivalen den 3. august, hvor filmen har verdenspremiere.

Festivalen i Locarno løber af stablen 2.-12. august og formanden for hovedkonkurrencens jury er Olivier Assayas, som er aktuel i Danmark med Personal Shopper.

August måned er jo officielt sommer, så det skal blive spændende at se, om der er flere udtagelser af danske film på vej. Efter et skuffende Cannes i dansk optik, ville det bestemt ikke gøre noget, hvis der kom danske film til Venedig.

Der er endnu ikke fastsat dansk biografpremiere for Vinterbrødre.

Relevante artikler

Nyhed
12. aug. 2014
Filmskolespire på A-festival

Filmskolespire på A-festival

Relateret film

En maler

En maler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten