ekko shortlist awards 2021
23. dec. 2021
Højdepunkter fra den røde løber
Nogle af den danske filmbranches største talenter mødte op på den røde løber og deltog i festen, da Ekko Shortlist Awards for ottende gang fejrede kortfilm og folkene bag dem. Foto | Ólafur Steinar Rye Gestsson

Højdepunkter fra den røde løber

Store stjerner og lovende talenter poserer på den røde løber ved Ekko Shortlist Awards 2021, hvor alene tøjstilen signalerer individualisme og diversitet.

Af Anna Engmann og Esben Skaalum

Stjernerne skridter over den røde løber den 27. november, da Ekko åbner dørene for sit ottende awardshow for kortfilm og talenter.

Både de håbefulde og de etablerede kunstneriske kræfter stimler sammen i Bremen Teater. Her fandt både prisceremonien og den efterfølgende festivitas sted.

Blandt gæsterne på den røde løber er kendte ansigter som skuespillerne Marie Reuther, Cyron Melville og Julie R. Ølgaard samt reality-stjernen Sy Lee.

Ekkos fotograf Ólafur Steinar Rye Gestsson står klar til at indfange de forventningsfulde øjeblikke, før Ekko Shortlist Awards 2021 blev skudt i gang.

Skuespillerne Anton Hjejle og Frederikke Dahl Hansen flankerer Marta Holm, der løb med prisen for bedste kvindelige skuespiller. I baggrunden interviewes Sy Lee, der også er mødt op for at hylde de filmiske talenter.

 

Med en øl i hånden poserer tidligere Ekko Shortlist-vinder Tone Ottilie sammen med holdet bag det sitrende ungdomsdrama Babylebbe.Emil Aagaard (tv.) er i spil for sin fotografering, og Tone Ottilie er nomineret for bedste fiktion, mens Arendse Løvind Andersen og Martin Anthon Sørensen ender med at vinde prisen for deres klipning.

 

Filippa Suenson og hendes mand, skuespilleren Janus Elsig, sender store smil ud til kameraet. Suenson er nomineret for sin skuespilpræstation som psykisk udfordret mor i Uden at blinke.

 

Medlemmerne af satiregruppen Gigis optræder som regel maskeret i offentligheden, men i aftenens anledning har de smidt maskerne, da de skal overrække prisen for bedste animation.

 

Holdet bag Filmskole-afgangsfilmen Frie mænd er mødt talstærkt op på den røde løber med instruktør Óskar Kristinn Vignisson i centrum med sort blazer. Fra venstre er han omgivet af Diana Queirós – som vandt for filmens lyddesign – Christian Karlsen, Juan Eduardo Becerra Bastias, Mie Sofie Nielsen, Søs Thøstesen, Anton Hjejle, Signe Borrevang, Martha Lieberath Mørk og Signe Krab Nymann.

 

”Hvad synes du om bedstemødre, der sutter pik?” Der lyder et latterbrøl i salen, da Jesper Ole Feit Andersen og Amalie Lindegård fremfører replikker fra de film, som de nominerede for bedste kvindelige skuespiller medvirker i.

 

Tidligere vinder af Publikum Prisen, instruktøren Jonas Risvig, er ved ankomsten både smart og fornuftigt klædt på med en regnjakke som værn mod det ustadige novembervejr. For en gangs skyld har han ingen film i spil, men til gengæld holder talentet en brandtale om, at en branche, der har mennesket i centrum, bør behandle hinanden ordentligt.

 

Joen Højerslev (th.), der er nomineret for bedste mandlige skuespiller med sin rolle i Kaldet, og vennen og kollegaen Peter Christoffersen giver enten hinanden en corona-hilsen eller laver kyllingedansen. I hvert fald er humøret højt på den røde løber.

 

Instruktør Kasper Møller Rask virker afslappet i Tom & Jerry-sweater, selv om hans kortfilm November er nomineret til bedste fiktion, fotografering og klipning. Med sig har han Christina Bach (midt) og filmens producer Iben Søtang.

 

Den Kamikaze-aktuelle HBO-stjerne Marie Reuther ser hjemmevant ud på den røde løber. Ved prisfesten er hun nomineret for sin stærke præstation som rollespilsvampyr i Bleed.

 

Det store hold bag Amourteur ligner vindere allerede ved ankomsten, og de skulle da også vise sig at hjemtage tre priser fra festen. Fra venstre er det skuespilvinder Marta Holm, Emma Lagrelius, Alvin Olid Bursøe, Stine Primdahl, manuskriptvindere Mads Lind Knudsen og Sylvia Le Fanu (med fotografvinderen Jan Bastian Muñoz Marthinsen i skjul bag sig), Stefanie Munch, Camilla Silvana Navarro Howalt og Jeppe Wowk.

 

Forventningens glæde svæver i luften, da skuespiller Mathias Kehler (tv.) og instruktør Viktor Gelbek dukker op til showet. De er i spil med den imponerende corona-film Kedsomhed, som de har lavet i en alder af bare femten-seksten år.

 

Kvinderne bag Olivia er trukket i festtøjet i aftenens anledning. Filmen handler om hverdagsracisme i Danmark og er en af Ekko Shortlist-brugernes absolutte favoritter. Fra venstre er det Aida Seyede, Caroline Plummer, instruktør Stine Likodelle, hovedrolleindehaver Diêm Camille G., producer Laura Plummer og Emina Nado.

 

Pandaerne i Zoologisk Have er et trækplaster, og de har givet inspiration til en af årets sjoveste film på Ekko Shortlist: Pandami. Fra venstre er det Sofie Meldhede Kristensen, Anton Wituslavsky Kjeldsen, Victoria Koberg, Erik Hertel, Johanne-Antonina Agerbo Storm, Kasper Werner, Jonas Dam Lerke, Frida Flyvbjerg, Emil Dahl Larsen og Olivia Hansen.

 

Næstformand for Journalistforbundets FILM&TVGruppen, Pari Khadem (tv.), har taget initiativ til Diversitet Prisen og bliver her ledsaget af Vinie Hjort Thygesen, der er indspilningsleder.

 

Med rank ryg og højt humør stiller vennerne Peter Skriver (tv.) og Thomas Argiris op i rampelyset på Bremen Teater. Under showet forstummer al småsnak, da en scene fra Argiris’ rystende dokumentar Peter – et liv efter overgreb? ruller over lærredet.

 

Filmværkstedet København har igennem årene været med til at støtte et utal af de nominerede film. I år er værkstedet selv nomineret til Diversitet Prisen, og leder Prami Larsen tropper festklar op i sit stiveste puds.

 

Skuespilleren Rasmus Hammerich (th.) medvirker i mange kortfilm på Ekko Shortlist, deriblandt flere af de nominerede ved årets prisfest. Han indtager den røde løber i cowboybukser sammen med en ven.

 

De fleste kender hende som skuespiller i film som Råzone og Dig og mig, men Julie R. Ølgaard deltager i festlighederne som instruktør med We’ll Always Have Paris. Med sig har instruktøren fra venstre sin fotograf Sophie Caroline Gohr, Marc Harpsøe, producer Joel Hyrland og klipper Yusuf Othman.

 

Nathalie Bitton er redaktionschef på TV-Glad, der er nomineret til Diversitet Prisen. Ved hendes side står Amir Becirovic, der arbejder på tv-stationen for mennesker med fysisk eller psykisk handicap.

 

Filmskaberne bag den allegoriske Hullet er i spil til hele fire priser ved Ekko Shortlist Awards. Fra venstre er det tonemester Peter Storm Wich, skuespiller Anders Mossling, producer Jenny Mattesen, scenograf Emilie Vigh, manuskriptforfatter Frederik B. Ringtved og klipper Kasper Schultz Simonsen.

 

Skuespilleren Cyron Melville har ikke nogen hest med i ræset, men er mødt frem til en festlig aften i et gråt jakkesæt og i selskab med veninden Maya Lou. Han var den store stjerne ved det årlige og nu hedengangne fodboldstævne Ekko Film Cup, som han fortæller, at han savner.

 

Bokseringen er skiftet ud med den røde løber for den tidligere verdensmester i kampsporten MMA, Rhassan Muhareb (th.), der var nomineret for sit skuespil i Partisan. Han får selskab af manuskriptforfatteren Frederik Rye Nielsen (tv.) og instruktørtalentet Jahfar Muataz, der også var nomineret for den hårdtslående film.

 

Filmskaberne bag den nominerede Tornen dør, blomsten lever har et helt følge af venner med sig til showet. Og der udbryder et jubelbrøl fra deres pladser i salen, da en scene fra filmen bliver vist på lærredet i salen. Fra venstre står Oliver Jacoby, Tobias Kjær Nielsen, instruktør Mikkel Husted Mørup, manuskriptforfatter og skuespiller Sammy Germain Wadi, Hashim Musa Jr. og Adam Mustafa.

Ekko Shortlist Awards

Ekko Shortlist Awards hylder danske kortfilm og filmtalenter.

De nominerede var udvalgt blandt film på Ekko Shortlist fra 9. november 2020 til 8. november 2021.

Vinderne blev fundet i en sammentælling af brugernes stemmer og juryens rangeringer.

Prisuddelingen er støttet af Det Danske Filminstitut, Nordisk Film og Producentforeningen.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten