Nyhed
26. nov. 2015
Dårlig økonomi tvinger festivaler til fusion
Regeringen er i gang med at gennemføre økonomiske stramninger på kulturområdet, og det bliver nævnt som en årsag til, at tre københavnske filmfestivaler bliver til to i 2016. Foto | uoplyst

Dårlig økonomi tvinger festivaler til fusion

Festivalerne Cph Pix og Buster forenes i én festival, mens Cph:Dox springer 2016 over.

Af Claus Christensen

Der er røre i den hjemlige festival-andedam.

Dagen i dag bød på to pressemeddelelser, som ikke kunne være mere uens, selv om de begge stammer fra festivaler under Fonden De Københavnske Filmfestivaler.

Tidligt på dagen kom der en lang og selvrosende pressemeddelelse fra Cph:Dox, hvor man bekendtgjorde, at festivalen flytter fra november til marts.

”Vi har besluttet at rykke festivalen til marts for at give os selv den plads, det kræver at udvikle festivalen yderligere i forhold til det internationale marked,” udtalte festivaldirektør Tine Fischer og fortsatte:

”Vi har altid været placeret i ugen før IDFA (verdens største dokumentarfestival i Holland, red.), og det har ikke gjort den store forskel tidligere, men nu hvor vi selv er i filmfestivalernes A-liga, har vi brug for mere rum til at boltre os på.”

Uskøn konkurrence
Det med forskellen er dog en sandhed med modifikationer. Det er almindeligt kendt, at IDFA og Cph:Dox i længere tid har ligget i en benhård og noget uskøn konkurrence om eneret på film, som de statsstøttede festivaler ellers er sat i verden for at give opmærksomhed.

Ét år måtte man således for alt i verden ikke kalde åbningsfilmen på Cph:Dox for en åbningsfilm, for så ville filmen miste sin plads i hovedkonkurrencen på IDFA!

Mellem linjerne i pressemeddelelsen fremgik det, at Cph:Dox springer 2016 over og først åbner i marts 2017, altså om seksten måneder.

Det bringer dokumentarfestivalen i konkurrence med fiktionsfestivalen Cph Pix, der foregår i april. Men sidst på dagen kom forklaringen i en ganske kortfattet pressemeddelelse fra Fonden De Københavnske Filmfestivaler.

Vidt forskellige målgrupper
Her annonceredes nyheden om, at Cph Pix og Buster fusioner og fremover kommer til at ligge i efteråret.

”Det var oprindeligt besluttet, at den nye festival første gang skulle udkomme i 2017, men de seneste politiske og økonomiske stramninger på kulturområdet, allerede fra 2016, har gjort det nødvendigt at fremskynde fusionen,” lød det meget kringlet i pressemeddelelsen.

Meningen er dog klar nok.

De to festivaler, der tilsammen har et publikumstal på 92.000 svarende til Cph:Dox’, fattes penge. Derfor har de været tvunget til at fusionere, selv om deres målgrupper ikke kunne være mere forskellige.

Børnefestivalen Buster har fundet et publikum i skolerne, mens Cph Pix har forsøgt at få fodfæste med eksperimenterende talentfilm og artfilm, men i en nærmest umulig konkurrence med Cannes og Berlin.

Hvordan det pædagogiske og det excentriske skal gå i spænd, bliver interessant at se. Den nye festival, som øjensynlig endnu ikke har fået et navn, åbner i efteråret 2016.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten