Nyhed
22. juni 2020
Danskproduceret animation vinder på festival
Calamity følger en ung pige, der senere i livet bliver kendt som cowboylegenden Calamity Jane. Foto | Maybe Movies

Danskproduceret animation vinder på festival

”Det er den største pris på den største animationsfestival i verden, så man kan ikke få et bedre skulderklap,” siger dansk producer bag prisvinderen Calamity.

Af Nicki Bruun

I weekenden blev priser uddelt på den hæderkronede animationsfestival Annecy i Frankrig.

Og her gik hovedprisen til en film, som er dansk co-produceret af det jyske animationsselskab Nørlum.

Danskerne har sammen med det franske produktionsselskab Maybe Movies lavet animationsfilmen Calamity, der handler om den amerikanske cowboy-legende Calamity Janes unge år.

”Jeg er meget glad og stolt. Det er den største pris på den største animationsfestival i verden, så man kan ikke få et bedre skulderklap. Vi er nu i selskab med verdens bedste animationsstudier,” udtaler den danske producer Claus Toksvig Kjær i en pressemeddelelse.

Han slår fast, at det stærke animationsmiljø omkring The Animation Workshop i Viborg har været helt afgørende for filmen.

”Vi kunne ikke lave denne film uden de mange animationstalenter, der kommer ud af animationsskolen i Viborg, og vi kunne ikke lave den uden Den Vestdanske Filmpulje, der har troet på projektet siden starten. Det er et virkelig vellykket samarbejde på tværs af regionen. Samme samarbejde har tidligere givet en Oscar-nominering, og med denne pris kan vi tilføje endnu et hak i bæltet.”

Dansk udvidelse
For en måneds tid siden kunne vi skrive, at Calamity var udtaget til Annecy, og nu har filmen altså vundet en pris på festivalen.

Men det var også andre danske titler i spil i det franske.

Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar Flee – der ligesom Thomas Vinterbergs Jagten fik et eftertragtet Cannes-stempel – var at finde på festivalen. Og så blev det til en pris for den svensk-, norsk- og danskproducerede kortfilm Reven og tomten, der bygger på en historie af Astrid Lindgren.

Imens skete der mange ting for den danskproducerede Cartoon Network-serie The Heroic Quest of the Valiant Prince Ivandoe.

Den er skabt af de danske animatorer Christian Bøving-Andersen og Eva Lee Wallberg for produktionsselskabet Sun Creature. På festivalen i Annecy kom det både frem, at selskabet skal til at lave afsnit af serien i længere format, samt at de åbner en afdeling i Frankrig.

Relevante artikler

Nyhed
03. juni 2020
Druk får Cannes-stempel

Officielt: Druk får Cannes-stempel

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten