Nyhed
08. okt. 2013
Danskere laver amerikansk action-serie i Grønland
Ole Christian Madsen bestod instruktørprøven hos Cinemax med Banshee. Nu står han bag Blood & Ice til samme kanal. Foto | Robin Skjoldborg

Danskere laver amerikansk action-serie i Grønland

Ole Christian Madsen, Anders Thomas Jensen og Creative Alliance står bag Blood & Ice, en action-serie om stormagternes kamp om Grønlands naturressourcer.

Af Marie Andersen

Blood & Ice bliver titlen på den vel nok første amerikansk tv-serie, der primært er udtænkt af danske kræfter.

Seriens hovedmand er Ole Christian Madsen, og den skal laves til den HBO-ejede kanal Cinemax, som instruktøren dermed fortsætter et succesrigt samarbejde med.

Ole Christian Madsen har instrueret adskillige afsnit af Cinemax-serien Banshee, der er blevet en pæn succes med en sprængfarlig blanding af vold, sex og Amish-kultur.

Trio bag historien
Blood & Ice er dog i endnu højere grad et dansk foretagende.

Serien bliver udviklet inden for rammerne af udviklingsselskabet Creative Alliance, som Ole Christian Madsen er en del af, og hvor instruktører som Per Fly, Thomas Vinterberg og Lone Scherfig udvikler engelsksprogede projekter.

Ingen ringere end Anders Thomas Jensen skriver manuskriptet til Blood & Ice sammen med Ole Christian Madsen, og Christian Muff, der var med til at lave computerspillet Hit Man, har været med til at udvikle historien.

Ole Christian Madsen og Anders Thomas Jensen er desuden executive producers, mens Christian Muff er co-executive producer.

Grønlandsk western
Blood & Ice bliver noget så ejendommeligt som en western i grønlandske omgivelser.

I kapløbet om de værdifulde naturressourcer rykker amerikanere, russere og kinesere ind i Grønland, hvor brutale mord pludselig hærger den arktiske idyl.

Serien er en actionserie, og der vil både blive roller til danske og grønlandske skuespillere.

Relevante artikler

Cannes 2013
20. maj 2013
Dansk producer indtager Cannes

Dansk producer indtager Cannes

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere