Nyhed
21. jan. 2010
Danskere i Oscar-kapløb

Danskere i Oscar-kapløb

Årets Oscar-uddeling kan blive historisk for Danmark, der har filmfolk i spil i tre kategorier.

Af Jacob Ludvigsen

Den 2. februar vil en række danske filmmagere gå rundt med sommerfugle i maven og krydsede fingre. Det er nemlig dagen, hvor sløret løftes for dette års Oscar-nomineringer.

I hele to tilfælde bliver der højst sandsynligt skrevet dansk filmhistorie.

Hvis Lone Scherfigs engelske An Education som ventet er en af de ti film, der bliver nomineret for bedste film, er det første gang, en dansk instruktør optræder i hovedkategorien.

Lige så sandsynligt er det, at Anders Østergaards Burma VJ: Reporter i et lukket land  bliver den første danske film i ”bedste dokumentarfilm”-kategorien.

Østergaard kan vinde
I modsætning til An Education spås Burma VJ reelle vinderchancer.

Burma VJ har længe haft stor amerikansk opmærksomhed, da tv-rettighederne er købt af det anerkendte amerikanske tv-selskab HBO.

”Når de går ind i sådan noget, er man med midt inde i miljøet. Den har desuden haft normal biograflancering, og jeg har været overrasket over, hvor mange der har betalt for at se den derovre,” fortæller Anders Østergaard.

Delfin-dokumentaren The Cove er dog favorit til at løbe med prisen.

”Jeg fornemmer, at min film ligger lige i hælene på den sammen med Agnes Varda-filmen The Beaches of Agnes. Men det er meget åbent. Jeg vil dog blive meget overrasket, hvis vi ikke bliver nomineret. Det vil være en mindre skandale,” siger Anders Østergaard.

En vild furore
For den danske instruktør er Oscar-ræset blot kulminationen på et år, hvor Burma VJ har høstet utallige priser.

”Filmen havde premiere på Cph:Dox sidste år, og der har været buzz lige siden. Men Oscar’en er selvfølgelig noget specielt, fordi alle lige pludselig har en enorm interesse i, at vi er med. Vores distributør, det danske selskab, HBO. Det skaber en vild furore,” siger Anders Østergaard.

”Det vil da være fantastisk at få en Oscar, men det kan også skabe en masse støj, når man skal fortsætte med at lave sit arbejde,” siger han.

Kortfilm på slutliste
I kategorien for bedste kortfilm har Danmark igen i år en film med på slutlisten over de ti film, som de endelige nomineringer skal findes iblandt.

Filmen hedder The New Tenants og er instrueret af Joachim Back, en dansker bosiddende i Brooklyn og en af de mest anerkendte reklamefilminstruktører i verden.

Anders Thomas Jensen har skrevet originalmanuskriptet, der er adapteret til amerikansk af David Rakoff.  Ikke overraskende er The New Tenants produceret af M&M Productions.

Selskabet har haft film på Oscar-slutlisten ti gange. Fem gange har det udmøntet sig i en nominering, og to gange kunne Tivi Magnussons firma løfte trofæet i vejret i det klassiske Kodak Theatre.

Klimatema øger chancerne
”Filmen handler om en verden, der forandrer sig, om klimaet og nogle meget tidstypiske tematikker. Det vil forhåbentligt øge dens chancer,” siger M&M’s Christian Potalivo, der har produceret filmen sammen med Tivi Magnusson og Johanne Stryhn Hørby.

I modsætning til både dokumentar- og spillefilmkategorierne kræver det ikke en omfattende lanceringskampagne at få sin kortfilm nomineret.

”Vi har ikke brugt penge på at markedsføre filmen. Tivi er stemmeberettiget og skal derover for at stemme, men det er alt, hvad vi gør,” forklarer Christan Potalivo.

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten