Nyhed
04. aug. 2022
Danske filmskabere i fornemt selskab
Unge kvinder kæmper for at bevare forstanden i Malou Reymanns Ustyrlig, hvor uregerlige kvinder sendes til kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset til samfundet. Foto | Sverre Sørdal

Danske filmskabere i fornemt selskab

Tre danske instruktører er blevet udtaget til Toronto-festivalen, hvor der også er verdenspremiere på Steven Spielbergs imødesete film inspireret af hans barndom.

Af Nicki Bruun

Det er den seneste uges tid væltet ind med glædelige nyheder om, at danske film og serier er blevet udtaget til nogle af verdens mest eftertragtede festivaler.

Både italienske Venedig og spanske San Sebastian løber af stablen med dansk deltagelse. Det samme er tilfældet med Toronto-festivalen, som netop har annonceret, at Malou Reymanns Ustyrlig er udtaget til det såkaldte Discovery-program, der byder på film af spændende nye stemmer.

Ustyrlig foregår i 1933 og handler om syttenårige Maren, der bliver sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Filmen kommer i danske biografer den 9. marts.

Malou Reymann lavede en række kortfilm, der kan ses på Ekko Shortlist, før hun i 2020 spillefilmdebuterede med den selvbiografiske og kritikerroste En helt almindelig familie.

Med den slog hun sig fast som en af dansk films mest interessante instruktørtalenter.

Seriemordere en masse
Danmark er også repræsenteret i Toronto i form af Tobias Lindholm, der ligesom kollegaen Nicolas Winding Refn har lavet et projekt for Netflix. Hvor Refn er vendt hjem til København med sin Copenhagen Cowboy, har Lindholm filmatiseret en drabelig historie fra USA.

I The Good Nurse spiller Eddie Redmayne den autentiske seriemorder Charlie Cullen, der i sit arbejde som sygeplejerske menes at have slået flere hundrede ofre ihjel.

Filmen forventes at komme på streamingtjenesten i løbet af efteråret.

Også Ali Abbasis dansk-producerede seriemorderdrama Holy Spider er kommet med på Toronto-festivalen.

Den iransk-sprogede film var i foråret udtaget til hovedkonkurrencen om Guldpalmen på Cannes-festivalen, hvor hovedrolleindehaveren Zar Amir Ebrahimi vandt skuespilprisen.

Krig med kendisser
Filmfestivalen i canadiske Toronto er en af verdens største og bliver ofte brugt som nordamerikansk springbræt for de film, der senere kommer til at kæmpe om Oscar-priserne.

Festivalen løber af stablen 8. – 18. september, hvor der blandt andet er verdenspremiere på Steven Spielbergs imødesete The Fabelmans. Filmen er inspireret af instruktørens egen barndom og får dansk premiere 23. marts som del af Biografklub Danmark.

Toronto byder også på de første visninger af Rian Johnsons fortsættelse til krimimysteriet Knives Out, Peter Farrellys Vietnam-drama The Greatest Beer Run Ever med Zac Efron og Causeway, hvor Oscar-vinderen Jennifer Lawrence spiller en soldat med hjerneskade.

Der er med andre ord mange film at se frem til den kommende tid både i biografen og på streamingtjenester.

Relevante artikler

Venedig 2022
26. juli 2022
Riget og Refn til Venedig

Riget og Refn til Venedig

Biografanmeldelse
15. feb. 2020
En helt almindelig familie

En helt almindelig familie

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten