Nyhed
24. feb. 2022
Danske filmskabere evakuerer ukrainere
Drengen Oleg vokser op i et barsk miljø i det østlige Ukraine, hvor truslen om krig og invasion fra Rusland hele tiden lurer i kulissen. Foto | Final Cut for Real

Danske filmskabere evakuerer ukrainere

Simon Lereng Wilmont og producer Monica Hellström har hjulpet med at få evakueret de medvirkende fra deres prisbelønnede film om livet i det krigsplagede Østukraine.

Af Nicki Bruun

I disse timer udvikler situationen i Ukraine sig voldsomt. Landets indbyggere flygter i stor stil, mens det russiske militær rykker nærmere.

De flygtende tæller blandt andet den familie, som danske Simon Lereng Wilmont skildrer i sin rørende dokumentar Olegs krig – en barndom i krigens skygge, også kendt under den internationale titel The Distant Barking of Dogs.

Instruktøren har sammen med produceren Monica Hellström fra det Oscar-nominerede filmselskabet bag Flugt, Final Cut for Real, hjulpet med at evakuere filmens unge hovedperson Oleg og hans bedstemor Alexandra fra deres hjem i Østukraine.

”Jeg har lige hørt, at børnene er blevet evakueret til et sikrere område længere inde i landet, så de ikke er truet af bombardementer. Deres liv er stadig i fare, så vi har på filmholdet besluttet at evakuere Alexandra og Oleg midlertidigt til den vestlige del af Ukraine,” siger Simon Lereng Wilmont til Nordisk Film & TV Fonds nyhedstjeneste.

Dokumentaren handler især om, at Alexandra ikke har lyst til at flygte fra sit hjemland, selv når truslen om forestående krig bliver særdeles konkret.

”Det krævede noget overtalelse, men hun kunne godt se, hvor kritisk situationen var blevet,” udtaler Monica Hellström om, hvordan det lykkedes filmskaberne at evakuere ukrainerne.

Separatistkrigen
Simon Lereng Wilmont havde for nylig verdenspremiere på sin nye A House Made of Splinters på den amerikanske Sundance-festival, hvor Ekkos udsendte gav filmen fem stjerner.

Den følger børnene på et børnehjem i den østukrainske by Lysychansk, hvor situationen lige nu er ret kaotisk, som man kan få indtryk af i medier over hele verden.

”Dramaet bliver ikke mindre af, at man ser det med den smertelige bevidsthed om, at frontlinjen i separatistkrigen kun er 32 kilometer fra børnehjemmet, som en indledende tekst minder os om,” skriver Niels Jakob Kyhl Jørgensen i sin anmeldelse af filmen og fortsætter:

”Lysychansk var kortvarigt på de pro-russiske separatisters landkort i 2014. Hvis konflikten igen bryder ud i lys lue, kan det samme meget vel ske igen, før filmen når ud til et bredere publikum.”

A House Made of Splinters bliver vist på årets udgave af den danske dokumentarfestival Cph:Dox, der løber af stablen fra 23. marts til 3. april.

A House Made of Splinters

Danskproduceret dokumentar om børnehjemsbørn i det østlige Ukraine.

Instrueret af Simon Lereng Wilmont og produceret af Monica Hellström.

Har vundet priser på festivalerne i Sundance og Göteborg.

Vises fredag den 4. marts kl. 19 i Grand Teatret i forbindelse med afsløringen af programmet for Cph:Dox.

Trailer: Olegs krig

Relevante artikler

Cph:Dox 2018
18. mar. 2018
The Distant Barking of Dogs

The Distant Barking of Dogs

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten