Danske filmfolk kræver handling i Mellemøsten

Danske filmfolk så forskellige som Anders Refn, Emma Sehested Høegh og Joshua Oppenheimer har sat deres underskrift på et åbent brev til regeringen. Brevet er bragt i Politiken.

Efter statsminister Mette Frederiksen har kaldt Israels krigsførelse for ”dybt bekymrende” og ”uacceptabel” vil i skrivende stund over 600 filmfolk nu have regeringen til at sætte handling bag ordene.

”I, vores regering, er begyndt at udtrykke bekymring og siger, det er for galt. Men der følger ingen handling. Det er virkelighedsforvrængende og ødelæggende for, hvad vi tror på,” skriver redaktionen bag brevet.

”Israels ulovlige og uprovokerede angreb på Iran er frygteligt farligt. Samtidig risikerer vi, at befolkningen i Gaza, der hver eneste dag myrdes brutalt af israelsk militær, nu forsvinder fra den politiske dagsorden.”

Konkret vil underskriverne have regeringen til at stoppe al våbeneksport, -transport og -produktion til Israel, anerkende Palæstina som stat og modtage sårede palæstinensere fra Gaza til behandling.

Samtidig ønsker de, at det kommende danske formandskab for EU 1. juli bliver brugt til at arbejde for ophævelse af EU’s associeringsaftale med Israel.

Blandt underskriverne finder man instruktører som Christina Rosendahl, Anders Morgenthaler, Janus Metz, Max Kestner, Phie Ambo, Jonas Risvig, Fenar Ahmad, Zinnini Elkington og Ekkos forsidestjerne Mathias Broe. Men også kendte skuespillere som Fanny Bornedal, Lone Hertz, Benedikte Hansen, Rosalinde Mynster, Vic Carmen Sonne, Afshin Firouzi, Besir Zeciri og Tessa.

Desuden er komikerne og tidligere Ekko Shortlist Awards-værter Lasse Dein og Nina Rask blandt underskriverne.

Listen opdateres løbende her.

Kan nå det endnu
Det er ikke første gang, at stemmer fra dansk film forsøger at påvirke landets ledelses tilgang til situationen i Mellemøsten.

I november 2023, knap en måned efter Israels invasion af Gaza, underskrev Claes Bang, Nikolaj Arcel og over 600 andre en erklæring, der krævede våbenhvile.

Det nye brev erkender også, at filmfolks holdning ikke bliver tungen på vægtskålen for regeringens beslutninger på området.

”Vi bilder os ikke ind, at fordi vi siger fra, så begynder I pludselig at handle. Men vi håber, at ligesom andre før os har forsøgt at sige fra, vil der komme flere efter os, og vi vil blive så mange, at I husker, at vores virkelighed igen skal betyde noget,” står der i brevet.

”At folkeretten er til for at beskytte alle, inklusive os selv, og at I gambler med vores fælles fremtid, når I tilsidesætter den for jeres politiske interesser. Vi er vrede, vi er i sorg, og vi stopper ikke med at råbe op, før I sætter handling bag jeres ord,” slutter de mange filmfolk.