Gennem de sidste årtier har dokumentarfilmen stået lidt klemt. Biograferne domineres helt af spillefilm, og i tv er der så meget discount, at den særlige dokumentarfilm, der både rykker som debatindlæg og som kunst, har haft svært ved at få ørenlyd.
Men nu sker der noget. Dokumentarfilmen er i vælten. Internationalt har Michael Moore sat en ny dagsorden med sine kontroversielle og provokerende dokumentarfilm, der sælger mange biografbilletter.
Også i Danmark kan vi opleve verden set gennem et kunstnerisk temperament. Det er ikke alt sammen slap og billig tv-dokumentar og reality-tv i endeløse baner. Der er også ægte auteurs, som bruger genren æstetisk udfordrende og skaber personlige film, der er gyldige ud over det dagsaktuelle. Instruktører, som fortæller deres historier med en fascinationskraft, der kan måle sig med spillefilmens.
Vi præsenterer en række af disse og lader to filmfolk granske i, hvorfor danske dokumentarfilm — trods medvind — alligevel ikke kan trække flere ind i biografmørket.
Annonce
Relevante artikler
DR-dokumentarer nomineret til Cavlingprisen
Skolens tabte børn, UnderDanmark og På statens regning fra DR er nomineret til journaliststandens største pris, mens Den sorte svane og podcasten om Jan Grarup er valgt fra.
Nr. 09 på top 10
Beautiful Strangers
En adoptivdatter møder sin biologiske mor for den første gang.
Mest læste
Magasin · oktober 2025
Ekko#99
På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten