Hvis der — trods alle forskelligheder i det danske samfund — er en kultur, vi har fælles, så er det tv-fiktionen. Først var det Panduro, der, så at sige ene mand, kunne samle befolkningens interesse. Siden kom Balling og Lise Nørgaard med nationalklenodiet Matador, og siden 1990'erne har dansk tv oplevet en ny guldalder med Triers Riget og Thorsboe-brødrenes Taxa, Rejseholdet og Krøniken.
Tv er en elektronisk Sheherezade, der aldrig bliver træt af at fortælle sine historier — og som regel tager vi lige et afsnit mere. Serierne markerer tidsånd og skaber ritualer, de er med til at give tilværelsen struktur, fortæller om det er morgen eller aften, om det er onsdag eller lørdag, om julen nærmer sig — eller om barndommen er forbi. Og de indgår i vores oplevelse af både den almene og den personlige historie, lever videre i den kollektive hukommelse som vidnesbyrd fra en bestemt epoke.
Livet i Danmark er flettet ind i tv's uendelige historie.
Annonce
Relevante artikler
En valgkamp uden kulturpolitik
Kultur har været fraværende i valgkampen, men i stedet for at bebrejde politikerne og pressen bør kritikken rettes mod kulturlivet selv.
Nr. 09 på top 10
Budmo
Kalle flygter fra sorgen, men et tilfældigt møde får ham til at indse en sandhed.
Mest læste
Magasin · oktober 2025
Ekko #99
Intro