Nyhed
02. apr. 2013
Dansk serie får grønt lys på amerikansk
Chloë Sevigny spillede hårdtslående lejemorder i tv-serien Hit & Miss. Nu træder hun om på den anden side af loven for at spille politiefterforsker i Those Who Kill. Foto | BSkyB

Dansk serie får grønt lys på amerikansk

Den som dræber slipper igennem nåleøjet og bliver til en tv-serie på amerikansk med Chloë Sevigny i hovedrollen.

Af Jacob Ludvigsen

I juli sidste år kom det frem, at TV 2 og Miso Films tv-serie Den som dræber skulle indspilles i USA.

Ofte slutter den slags planer dog allerede ved fødselsstadiet, da det kræver et vellykket og populært første afsnit – en såkaldt pilot – at blive godkendt til en hel sæson.

Men nu er Those Who Kill, som den amerikanske udgave hedder, sluppet igennem nåleøjet. Tv-stationen A&E er i gang med at lukke en aftale på første sæson af serien, der produceres af Imagine Television og Fox 21, skriver Deadline.com.

I den danske udgave spiller Laura Bach vicekriminalkommissæren Katrine Ries Jensen, der sammen med Jakob Cedergrens retspsykiater Thomas Schaeffer opklarer brutale seriemord.

Den amerikanske version følger samme model, og her spilles den kvindelige hovedrolle af Chloë Sevigny, der kendes fra film som Boys Don’t Cry og American Psycho. De seneste år har hun særligt gjort sig bemærket i tv-produktioner som gyserserien American Horror Story, komedieserierne Hit & Miss og Portlandia og dramaserien Big Love.

Den mandlige hovedrolle spilles af James D’Arcy (Hitchcock, Cloud Atlas), mens seriens hovedforfatter er Glen Morgan (Strengt fortroligt).

Kabel-stationen A&E er et relativt nyt navn på tv-serie-fronten, men håber med Those We Kill at bygge oven på den pæne succes, der er blevet aktuelle Bates Motel til del. Stationen har tilsyneladende en forkærlighed for det morbide – Bates Motel handler om årene på det uhyggelige motel, som ledte op til begivenhederne i Hitchcocks Psycho.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død