Dansk nybølge-instruktør er død

Som søn af Helge Kjærulff-Schmidt – lærer Andersen i Matador – og skuespilleren Inga Thessen blev Palle Kjærulff-Schmidt født ind i branchen i Esbjerg.

Han ønskede dog ikke at blive skuespiller, men instruktør.

I ganske ung alder lærte Palle filmhåndværket ved at gå til hænde på ASA-studierne i Lyngby dengang, hvor de klassiske Far til Fire og Morten Korch-film blev produceret. I sine erindringer Skal vi vove det? fra 1996 beretter han veloplagt om, hvordan skæbnen ligefrem gjorde ham til ghostwriter på en Morten Korch-roman!

Sideløbende med de folkelige hyggefilm, der var ASA’s hofnummer, var Kjærulff-Schmidt sceneinstruktør ved Nørrebro Teater og formand for Studenterscenen. Han opsatte blandt andet moderne dramatikere som Samuel Beckett på Århus Teater.

Af ASA blev han bedt om at skrive manuskript til og medinstruere Bundfald, en såkaldt problemfilm, der modtog statsstøtte i form af skattefritagelse. For at komme i betragtning til støtten skulle filmen – lødigt – behandle et samfundsproblem, og et endnu ledigt emne var altså trækkerdrenge (og homoseksualitet) i storbyen.

Der blev taget godt imod resultatet, som udmærkede sig ved realistiske miljøskildringer og i 1958 vandt en Bodil for bedste film.

Hovedværket
Sammen med Klaus Rifbjerg skrev Kjærulff-Schmidt manuskript til studenterkomedien De sjove år, som han i 1959 selv instruerede. De to fortsatte samarbejdet i mange film og teatersammenhænge.

Deres gennembrud kom to år senere med Weekend, der inspireret af de franske nybølge-instruktører Truffaut, Godard og Chabrol bragte en ny realisme og et erotisk frisind ind i dansk film.

Filmen vandt en Bodil for bedste spillefilm i 1963 og blev året efter fulgt af To.

Til den skandinaviske episodefilm Nordisk Kvadrille (1965) leverede Kjærulff-Schmidt – igen med manuskript af Rifbjerg – det bedste afsnit: Sommerkrig.

Deres hovedværk er dog Der var engang en krig fra 1966. Den skildrer besættelsen oplevet gennem en teenagedrengs overspændte fantasi, og den er baseret på begges barndoms- og ungdomserindringer.

Mindre vellykkede var de følgende tre værker, den Antonioni-inspirerede Historien om Barbara, den lyriske folkekomedie I den grønne skov og Anders Bodelsen-filmatiseringen Tænk på et tal, som Kjærulff-Schmidt selv skrev manuskriptet til.

Sidste film
Kjærulff-Schmidt markerede sig også inden for radio- og tv-teatret. For Danmarks Radio instruerede han blandt andet opsætninger af Beckett, Harold Pinter og Rainer Werner Fassbinder.

Desuden var han med til at udvikle original dramatik i samarbejde med Rifbjerg – Harlekin ægtemand fra 1963, men især Leif Panduro: En af dagene, Et godt liv, Hjemme hos William, Rundt om Selma, I Adams verden, Bertram og Lisa, Anne og Paul samt Louises hus.

Tv-dramatikken satte især det velstillede borgerskabs problemer til debat.

Hans sidste spillefilm blev Grønlands-dramaet Tukama fra 1984 samt Peter von Scholten fra 1987, der handler om ophævelsen af slaveriet på De Vestindiske Øer. Tv-serien Mørklægning fra 1992 var igen baseret på en roman af Anders Bodelsen.

Palle Kjærulff-Schmidt vil blive husket som en original stemme i 1960’ernes seriøse alternativ til den danske folkekomedie. Han skabte film og serier, der brugte mediet til at fundere over det at være menneske i velfærdssamfundet.