Nyhed
18. jan. 2024
Dansk krigsfilm udtaget til Berlin

Afterwar følger de nu voksne mennesker, der i Birgitte Stærmoses Ønskebørn solgte jordnødder og cigaretter på gaden, og som i dag stadig er påvirket af Kosovo-krigens efterdønninger. 

Foto | Magic Hour Films

Dansk krigsfilm udtaget til Berlin

Birgitte Stærmoses eksperimenterende opfølger til den hyldede dokumentar Ønskebørn om børn efter krigen i Kosovo får verdenspremiere på Berlinalen.

Af Frederik Hoff

Ofte fortsætter en tragedie længe efter, at offentligheden har mistet interessen for det.

I 2009 kom Birgitte Stærmose ud med Ønskebørn. Dokumentaren følger en gruppe børn, der sælger cigaretter og jordnødder på gaden for at overleve efter krigen i Kosovo.

Filmen fik en special mention, da den i 2010 blev vist som del af Berlinalens ungdomsprogram. Nu er instruktøren igen blevet udtaget til festivalen med sin opfølger, Afterwar.

Afterwar er optaget over femten år og handler om de samme børn, som i dag er blevet voksne og stadig lider af eftervirkningerne fra krigen, der sluttede i 1999.

”Krigens traumer lever videre i dem, der har oplevet den, og disse traumer definerer deres liv fra da af. Jeg kæmper stadig med at kunne forstå og erkende uhyrligheden i det. I Afterwar vil jeg gerne konfrontere publikum med krigens menneskelige konsekvenser,” udtaler Birgitte Stærmose i en pressemeddelelse.

”I de femten år, jeg har kendt og arbejdet med filmens hovedmedvirkende Xhevahire, Gëzim, Shprësim og Besnik, har jeg været vidne til den langvarige påvirkning, krigen har haft på deres liv.”

”Når vi møder mennesker, der lider mere end os, bruger vi ofte medlidenhed til at håndtere vores eget ubehag. Hvis vi har ondt af et andet menneske, synes vi, at vi har gjort vores del. Jeg har lavet en film, der ikke tillader publikum så let en udvej, men i stedet skaber et ubekvemt rum for og i tilskueren.”

Hybridfilm
Afterwar er en hybrid mellem dokumentar og fiktion.

Ifølge pressemeddelelsen består den af en kombination af rå realisme, iscenesættelse og eksistentielle refleksioner over enhver krigs lange efterveer.

Birgitte Stærmose er primært fiktionsinstruktør og har blandt andre lavet spillefilmene Værelse 304 og Darling, som er lavet i samarbejde med manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson, samt internationale dramaserier og senest spillefilmen Camino for Viaplay.

”Jeg har instrueret de medvirkende på samme måde, som jeg ville instruere professionelle skuespillere – en proces, hvor man sammen søger hen mod at afdække karakterens følelser og indre liv.”

”De medvirkende fortæller deres fælles historie – gennem monologer fremført direkte til kameraet og iscenesættelser sammen med professionelle skuespillere.”

Afterwar får verdenspremiere som del af Berlinalens Panorama-sektion, som viser ekstraordinære film. Festivalen finder sted fra 15. til 25. februar i Berlin, og filmen kan ses i Danmark under Cph:Dox-festivalen, som starter 13. marts og bliver dækket af Ekko.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. mar. 2023
Camino

Camino

Interview
01. nov. 2017
Mennesket bag ballerinaen

Mennesket bag ballerinaen

Biografanmeldelse
18. okt. 2017
Darling

Darling

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten