Nyhed
21. feb. 2017
Dansk film om Første Verdenskrig på vej
Nogle danskere blev indkaldt til den danske hær (billede), i tilfælde af at tyskerne angreb under Første Verdenskrig, mens andre måtte kæmpe for den tyske hær. Foto | uoplyst

Dansk film om Første Verdenskrig på vej

Fridthjof Film planlægger den storstilede I krig og kærlighed, der er planlagt til at få premiere på 100-året for krigens afslutning i 2018.

Af Nicki Bruun

”Den store krig” blev Første Verdenskrig oprindelig kaldt.

Men i den danske filmbranche har der til dato været mere fokus på tiden omkring nazisternes besættelse under Anden Verdenskrig, helt aktuelt i den Oscar-nominerede Under sandet.

Det bliver der rådet bod på nu, hvor produktionsselskabet Fridthjof Film offentliggør planerne for et ambitiøst kærlighedsdrama med Første Verdenskrig som bagtæppe.

I krig og kærlighed hedder filmen, som udspiller sig i og omkring den dengang tyske by Sønderborg. Her vender den danske soldat Esben hjem til sin kone og barn efter at have været i krig for tyskerne i to år.

I mellemtiden er en tysk officer kommet tæt på Esbens familie, og situationen bliver blodig alvor, da officeren sender Esben tilbage til fronten.

Dansk og tysk
I krig og kærlighed
er en dansk-tysk produktion, som stadig er i gang med at blive finansieret, men allerede har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at ambitionen er at lave en film med et stærkt dansk fodfæste og internationalt potentiale. Der er endnu ikke fundet skuespillere til projektet, som skal instrueres af danske Kasper Torsting, der er uddannet fra Den Danske Filmskole og kendt for sit arbejde på krigsdokumentaren Armadillo.

Torsting har også været med inde over manuskriptet, der er skrevet af tyske Astrid Ströher på baggrund af Karsten Skovs bog Knacker.

Fridthjof Film er især kendt for sine publikumssucceser med senest Alle for tre, men I krig og kærlighed er selskabets største projekt til dato med et budget på 35 millioner kroner.

Filmen er planlagt til at få premiere 11. november 2018, som er jubilæumsdagen for afslutningen af Første Verdenskrig.

Relevante artikler

Nyhed
24. jan. 2017
Under sandet nomineret til Oscar

Under sandet nomineret til Oscar

Biografanmeldelse
02. dec. 2015
Under sandet

Under sandet

14. mar. 2015
Hvad skal vi med krigsfilm?

Hvad skal vi med krigsfilm?

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere