Nyhed
25. aug. 2011
Dansk film i amerikansk satsning

Dansk film i amerikansk satsning

Både Filminstituttet og prominente danske instruktører satser nu på succes i USA. Ekko #54 sætter fokus på dansk films flugt til Amerika.
Af Jacob Ludvigsen

Der er mere rift om danske filmfolk i USA end nogensinde før. Lone Scherfig, Susanne Bier og Nicolas Winding Refn har allerede slået deres navne fast i Hollywood.

Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau står på tærsklen til et amerikansk gennembrud med sin rolle i HBO's fantasy-serie Game of Thrones, og til januar er der premiere på Asger Leths store Hollywood-debut Man on a Ledge.

Men nu skal dansk film have større andel i de internationale succeser med dansk islæt. Det Danske Filminstitut lancerer nemlig en ny støttepraksis, så vi i fremtiden vil se langt flere danskproducerede film på engelsk.

”Det er en strategisk satsning. Vi skal være bedre til at hente udenlandsk finansiering og lære af udlandet,” siger instituttets områdedirektør Claus Ladegaard i det nye nummer af Ekko, der netop er kommet på gaden.

Dobbelt så stor støtte

Filminstituttet vil fremover støtte et til to dansk-producerede, internationale projekter med fjorten-seksten millioner kroner. Det er dobbelt så meget, som en spillefilm normalt tildeles.

Håbet er, at det giver instruktører som Susanne Bier og Lone Scherfig mulighed for at lave deres ambitiøse, engelsksprogede film herhjemme.

Samtidig har Filminstituttet afsat en større pose penge (ti millioner kroner mod tidligere otte, og instituttet forventer, at beløbet kan blive hævet yderligere) til at co-finansiere udenlandske film med danske filmfolk bag kameraet.

Presset dansk filmbranche
Med den nye satsning håber Det Danske Filminstitut at holde snor i den række af danske instruktører, der lige nu søger mod nye eventyr i det forjættede filmland.

Per Fly har allerede fået støtte fra Det Danske Filminstitut til den New York-baserede Backstabbing for Beginners. Og både Niels Arden Oplev, Nikolaj Arcel, Janus Metz og Ole Christian Madsen arbejder på amerikanske projekter.

Folkevandringen over Atlanten er dog ikke kun båret af eventyrlyst. Instruktørerne flygter også fra en dansk filmbranche under pres.

”Det er utrolig svært at finansiere film i Danmark for øjeblikket. Mange selskaber er økonomisk pressede, og det er svært at holde det tempo i sin filmproduktion, man gerne vil. Og så må man prøve at gå andre steder hen,” siger Ole Christian Madsen.

Ekko #54 sætter fokus på dansk films flirt med USA i temaet ”Flugten til Amerika”. Læs blandt andet om Nikolaj Coster-Waldau seje kamp for Hollywood-gennembruddet, få et intimt portræt af Nicolas Winding Refn og mød Asger Leth på hjemmebane i Los  Angeles.

Relevante artikler

Nyhed
22. aug. 2011
Svensk babysensation på Ekko-dvd

Svensk babysensation på Ekko-dvd

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten