Dansk film øger billetsalget med 50 procent

Publikumskrisen er aflyst.

Efter dalende billetsalg til danske film i 2016 og 2017, hvor vores markedsandel af publikumstallet var nede på blot 21 procent, står den hjemlige filmbranche igen stærkt.

3,7 millioner billetter til danske film blev der langet ud gennem billetlugerne i 2018. Det er en fremgang på 50 procent i forhold til 2017, hvor der kun blev solgt 2,5 millioner billetter.

Vi er dermed tilbage på en markedsandel på 29 procent, skriver Det Danske Filminstitut. Det plejer at placere os blandt de tre lande i Europa, hvis film har den højeste andel af hjemmemarkedet.

Netop 29 procent er den målsætning, som et enigt Folketing har opstillet i Filmaftalen for de kommende fem år.

Bøger sælger billetter
Årets suverænt mest sete film var fjerde del af Afdeling Q-krimien Journal 64, der solgte 765.477 billetter. Den har trukket næsten dobbelt så mange mennesker i biografen som nummer to på listen: John Mogensen-portrættet Så længe jeg lever, der solgte 409.269 billetter.

På tredjepladsen ligger Bille Augusts filmatisering af romanklassikeren Lykke-Per, der i efteråret solgte 394.256 billetter.

Disse tre film blev i 2018 ikke bare de mest sete danske film, men også de mest sete overhovedet herhjemme i biografen. Tretten millioner billetter blev der i alt solgt i biografen, hvilket er en fremgang på tre procent.

Særligt opsigtsvækkende er Anders Matthesens fjerdeplads med Ternet Ninja. Den fik premiere 1. juledag og har således på bare syv dage solgt 328.256 billetter. Uden tvivl vil Anders Matthesen slå sine forrige to film: Sorte kugler (405.000) og Terkel i knibe (376.000).

Journal 64, Lykke-Per og Ternet Ninja er baseret på en bog. Det samme er Vildheks, som ligger på tiendepladsen, mens Så længe jeg lever er en biopic om en folkekær dansk sanger. Det cementerer det billede, som har tegnet sig i de senere år, nemlig at publikum vælger historier, som de kender i forvejen.

Det bliver yderligere understreget af, at nummer seks på listen er Far til fire i solen, som er en del af den tilsyneladende uendelige folkekomedieserie.

Julekomedie gav bonus
Så meget mere imponerende er det, at Paprika Steen og manuskriptforfatter Jakob Weis formår at klemme sig ind på femtepladsen med julekomedien Den tid på året, som ikke bygger på et kendt forlæg.

Også niendepladsen byder på en original historie. Det er Gustav Möllers thriller og Oscar-bejler Den skyldige (140.545), der handler om en politimand, som modtager et alarmopkald og forsøger at hjælpe en bortført kvinde over telefonen.

Det hører med til regnskabet, at Så længe jeg lever, Lykke-Per, Den tid på året og Den skyldige er blevet hjulpet af at have været med i Biografklub Danmarks program, hvor billetterne sælges til halv pris.

To af titlerne på top 10 er animationsfilm – Ternet Ninja og Hodja fra Pjort – og det siger noget om, at dansk film med de rigtige projekter er i stand til herhjemme at konkurrere med Pixar og Disney.

Kant? Nej, tak!
Men oversigten over årets billetsalg er ikke kun gode nyheder for dansk film. Særligt en type af film har det stadig rigtigt svært, nemlig de eksperimenterende arthouse-film.

Årets dårligst sælgende film blev således Kasper Kalles debutspillefilm Christian IV – den sidste rejse, som kun formåede at lokke 1.033 mennesker i biografen. Den fik dog også lunkne anmeldelser.

Det gjorde den næst dårligst sælgende film derimod ikke. Isabella Eklöfs grænseoverskridende kvindeportræt Holiday har optrådt på de fleste mediers liste over årets bedste film – i Politiken strøg den oven i købet til tops. Men kun 2.705 mennesker har set den i de blot syv biografer, der havde filmen på plakaten.

Det må efterhånden også konstateres, at Lars von Triers brand ikke længere sælger billetter. 26.053 har indløst billet til The House That Jack Built, selv om den ellers var noget så kulørt som en seriemorderfilm.

Kritikere og debattører efterlyser ofte udfordrende film med kant, men publikumstallene viser ikke den store interesse for den type film.