Nyhed
12. mar. 2020
Danmarks førende filmfestival aflyser
Mange mennesker plejer at samles på kryds og tværs af nationaliteter til den årlige dokumentarfestival i København, men blot en uge før åbningen er festen afblæst. Foto | Cph:Dox

Danmarks førende filmfestival aflyser

Cph:Dox aflyser alle arrangementer og sender gæsterne hjem på grund af coronavirus. Nogle af filmene vil kunne ses digitalt.

Af Claus Christensen

Onsdag aften lukkede statsminister Mette Frederiksen praktisk talt Danmark ned. Skoler lukker, offentligt ansatte sendes hjem, og der er et forbud mod forsamlinger på over 100 mennesker på vej. 

Det er det største indgreb i danskernes liv siden Anden Verdenskrig – alt sammen på grund af coronavirus, hvor Danmark lige nu har den lidet eftertragtelsesværdige førerposition som det land i Europa med den mest hastige stigning i antal smittede.

Indgrebet vil få enorm betydning for biograferne og den danske filmbranche. Den første konsekvens kom allerede nogle få timer efter statsministerens pressemøde. Landets førende filmfestival Cph:Dox, der skulle være åbnet onsdag den 18. marts, har besluttet at aflyse hele festivalen.

”220 film og instruktører er sendt hjem,” lyder det i en pressemeddelelse, som festivalen netop har sendt ud – uden tvivl til stor skuffelse for mange filmnørder og fans af dokumentarfilm.

Festivalen har dog et lille plaster på såret, idet man arbejder på at vise nogle af filmene digitalt på en online-biografplatform.

”Sideløbende arbejdes der på, at festivalens seks konkurrencer fortsat vil blive bedømt online af de nedsatte juryer og anmeldt af danske og internationale filmkritikere – ikke i biografen, men igen på skærmen,” skriver festivalen og tilføjer, at konferencer og workshops vil blive afholdt online.

Men det fysiske møde mellem mennesker, der er alfa og omega for en festival, bliver altså ikke til noget i år.

Relevante artikler

Top 10
11. mar. 2020
Midt i en coronatid

Top 10: Midt i en coronatid

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere