Nyhed
21. sep. 2012
Danmark indstiller En kongelig affære
Mads Mikkelsen og Mikkel Boe Følsgaard i En kongelig affære Foto | Jiri Hanzn

Oscar: Danmark indstiller En kongelig affære

Nikolaj Arcels Struensee-film er blevet valgt som Danmarks repræsentant i Oscar-kapløbet.

Af Claus Christensen

Flere ugers spænding om, hvilken film der skal forsvare de danske farver, er netop blevet udløst.

Den danske Oscar-komité havde shortlistet tre film, nemlig Nikolaj Arcels En kongelig affære, Susanne Biers Den skaldede frisør og Bille Augusts Marie Krøyer.

Et stærkt felt, og især har der spekuleret i, om Arcels kostumedrama eller Biers romantiske komedie ville trække det længste strå.

Og den danske Oscar-komité har altså foretrukket En kongelig affære. Dermed er den enig med Ekko, der tidligere har givet syv grunde til at vælge det historiske trekantsdrama mellem livlægen Struensee, kong Christian VII og dronning Caroline Mathilde.

Lang vej til triumf
Vejen til den endelige Oscar-triumf for Nikolaj Arcel er dog lang og kompliceret.

Først skal en komité på 200 mennesker, der er medlemmer af the Academy of Motion Picture Arts and Sciences, vælge seks film blandt de omkring 70 film, som er blevet indstillet.

En eksklusiv komité på 20-30 mennesker skal vælge yderligere tre film til shortlisten for at sikre, at der ikke er iøjnefaldende udeladelser. Det blev indført, efter at Oscar-komitéen i 2007 overså Cristian Mungius Guldpalme-vinder 4 måneder, 3 uger og 2 dage.

To komitéer, én fra USA’s østkyst og en fra vestkysten, skal herefter vælge de fem film, som Oscar-nomineres. Det er små komitéer på i alt 30 mennesker. Til gengæld ser de alle ni film. Nomineringen offentliggøres torsdag den 10. januar, og Oscar-festen holdes søndag den 26. februar.

Flotte danske placeringer
Den danske komité består af repræsentanter for brancheforeninger og Det Danske Filminstitut. Henrik Bo Nielsen, adm. direktør på filminstituttet, lægger i en pressemeddelelse vægt på, at En kongelig affære har klaret sig godt på festivaler.

"På filmfestivalen i Berlin vakte En kongelig affære straks beundring og hjemtog sølvbjørne for bedste skuespil og bedste manuskript.”

”Den har siden gjort sig på de nordamerikanske festivaler, og vi er sikre på, at Akademiets medlemmer vil finde den interessant, og at holdet bag filmen vil kæmpe hårdt for endnu en flot dansk Oscar-placering.”

Dansk film har markeret sig stærkt de seneste år. I 2010 vandt Susanne Bier med Hævnen, og i 2011 var Ole Christian Madsens Superclásico blandt de ni bedste.

Det har herhjemme skabt stor interesse for kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film”. I Oscar-akademiet er den dog mere begrænset. Det skønnes, at kun nogle få hundrede medlemmer afgiver deres stemme i denne kategori.

Oscar-indstillinger fra Danmark de seneste femten år 

2011 Superclásico / Ole Christian Madsen
2010 Hævnen / Susanne Bier
2009 Frygtelig lykkelig / Henrik Ruben Genz
2008 To verdener / Niels Arden Oplev
2007 Kunsten at græde i kor / Peter Schønau Fog
2006 Efter brylluppet / Susanne Bier
2005 Adams æbler / Anders Thomas Jensen
2004 De fem benspænd / Jørgen Leth og Lars von Trier
2003 Reconstruction / Christoffer Boe
2002 Elsker dig for evigt / Susanne Bier
2001 Italiensk for begyndere / Lone Scherfig
2000 Her i nærheden / Kaspar Rostrup
1999 Mifunes sidste sang / Søren Kragh-Jacobsen
1998 Festen / Thomas Vinterberg
1997 Barbara / Nils Malmros

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten