Nyhed
12. juni 2016
Craig skal spille whistleblower i Franzen-serie
Efter James Bond kaster Daniel Craig sig over rollen som internet-aktivist i tv-serien Purity, som Showtime lover bliver kvalitets-tv af bedste skuffe. Foto | Susie Allnutt

Craig skal spille whistleblower i Franzen-serie

James Bond-skuespilleren har fået hovedrollen i en ny serie, der er baseret på succesforfatteren Jonathan Franzens Purity.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Alt tyder efterhånden på, at Daniel Craigs dage som James Bond er talte. Men han kommer ikke til at gå arbejdsløs særligt længe.

Igennem den seneste tid har det nemlig forlydt, at Craig er tiltænkt den mandlige hovedrolle i Showtimes stort anlagte dramaserie Purity.

Nu bekræfter Craigs egne pr-folk rygterne.

Den engelske skuespiller skal spille rollen som den karismatiske internet-aktivist og whistleblower Andreas Wolf. En person, der i Franzens roman synes inspireret af Edward Snowden og Wikileaks’ Julian Assange.

Kvalitets-tv
Serien vil skildre den unge og rastløse Purity Tyler, der vikles ind i en tysk, aktivistisk organisation ledet af Andreas Wolf (Craig).

Purity skal efter planen løbe over tyve afsnit, og indtil videre er Daniel Craig den eneste skuespiller, der er offentliggjort.

Men stærke folk står bag projektet.

Todd Field (In the Bedroom) skriver manuskriptet, mens Scott Rudin, der har produceret The Grand Budapest Hotel og The Social Network, producerer serien.

Tv-kanalen Showtimes direktør udtaler i forbindelse med projektet:

Purity er en storslået, amerikansk roman, hvis energi pulserer som en psykologisk thriller. Som en spændende, længerevarende serie tegner den til at blive kvalitets-tv og lige netop, hvad Showtime stræber efter at lave.”

Franzen-serie har lidt skibbrud
Siden Jonathan Franzen brød igennem på den litterære scene med Korrektioner i 2001, er han blevet udråbt som den store, amerikanske samtidsforfatter.

I Korrektioner og murstensromanen Frihed fra 2010 tager Franzen den amerikanske middelklassefamilie under kærlig behandling.

I 2012 forsøgte instruktøren Noah Baumbach (Frances Ha) at lave Korrektioner til en serie. Men på trods af en stærk rolleliste med navne som Ewan McGregor, Maggie Gyllenhaal, Greta Gerwig og Chris Cooper stoppede HBO serien, da de så den første version af pilotafsnittet.

Baumbach har efterfølgende erkendt, at Franzens roman nok var for kompleks til at overføre til en tv-serie.

Relevante artikler

Nyhed
06. juni 2016
Bier som Bond-​in­struk­tør?

Bier som Bond-​in­struk­tør?

Interview
17. maj 2016
Den kommende Bond?

Den kommende Bond?

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død