Damefrisøren som blev politichef

Den folkekære skuespiller Erik Wedersøe døde her til morgen, 73 år gammel.

Ekstra Bladet oplyser, at Wedersøe gennem længere tid havde kæmpet med sygdom. Han havde derfor ikke kræfterne til at kæmpe imod den lungebetændelse, der fik skuespilleren til at bukke under.

Egentlig ville Erik Wedersøe slet ikke være skuespiller - i hvert fald ikke til at starte med. Han uddannede sig som damefrisør, og bare nitten år gammel åbnede han sin egen frisørsalon med fire ansatte.

Men frisørsaksen blev lagt på hylden til fordel for de skrå brædder. Han blev skuespiller på Aalborg Teater, og hans gennembrud blev - meget passende - en opsætning af Hair i 1966.

Bindegal ekshibitionist
Året efter fik Erik Wedersøe sin spillefilmdebut i Henning Carlsens Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet. Debuten sled hårdt på Wedersøe på grund af sammenspillet med Ingmar Bergmans faste skuespiller Harriet Andersson, der ifølge Wedersøe var noget aparte.

”Jeg mødte et bindegalt, ekshibitionistisk menneske, en fuldtonig kunstner. Hun tog på mig frække steder, før vi skulle begynde. Det var et fuldstændig chok for mig. Hun kunne skræmme mig så let som ingenting. Jeg var så bange for, hvad jeg havde rodet mig ud i,” fortalte Erik Wedersøe i et interview i 1992.

Ikke desto mindre fortsatte Wedersøe sin skuespilkarriere og medvirkede i mange af de danske tv-film i 70’erne - blandt andet spillede han i 1973 titelrollen som den hårdt prøvede Erasmus Montanus i en udgave af Holbergs velkendte klassiker.

Ville være minister
I 1980’erne satte Erik Wedersøe sin karriere på stand by. I stedet sejlede han jorden rundt og berettede om sine oplevelser i en fast klumme i Berlingske Tidende. Han har desuden udgivet flere bøger om sine søfartsoplevelser.

1985-87 var han landssekretær for Dansk Flygtningehjælp, inden han kortvarigt gik ind i politik som formand for Socialdemokratiets Kulturudvalg. ”Selvfølgelig er det mit mål at blive minister, jeg ville være uærlig, hvis jeg sagde nej,” udtalte han i 1989.

Minister blev han dog aldrig. I stedet vendte han så småt tilbage til skuespillergerningen med roller i Søren Kragh-Jacobsens film Skyggen af Emma (1988) og Drengene fra Sankt Petri (1991).

Instruktør bag flop
I 1990’erne gjorde Lars von Trier flittig brug af Erik Wedersøe. I Riget lægger han dansk stemme til den dæmoniske Aage Krüger, som spilles af tyske Udo Kier.

I anden sæson spiller han Rigshospitalets alternative indslag, terapeuten Ole, som med følerne komisk uden på tøjet støder på en mur i form af den konfliktsky overlæge Moesgaard. I Triers dogmefilm Idioterne spiller han onkel til Jens Albinus idiotiske demagog, Stoffer.

Uden stort held forsøgte Erik Wedersøe sig som instruktør i 2000 med en filmatisering af Klaus Rifbjergs roman Anna.

Filmen blev dårligt modtaget af det danske anmelderkorps og publikum. Således blev Anna, på trods af et kæmpe budget på atten millioner, kun set af 3.888 danskere.

Erik Wedersøe instruerede aldrig en spillefilm igen.

Gnaven politichef
Det egentlige, folkelige gennembrud kom med rollen som politichefen Ulf Thomsen i DR’s krimiserie Rejseholdet. Med sin næse i sagerne er Ulf konstant til irritation for Charlotte Fichs kriminalkommisær Ingrid Dahl og hendes kollegaer.

På overfladen kan Ulf Thomsen virke småirriterende og gnaven, men han er samtidig en chef, der kerer sig om sine ansatte, når deres hårde job tærer på dem. Det er ikke tit, han får anledning til at vise sin medmenneskelighed i Rejseholdet, men Erik Wedersøe har heller ikke brug for meget tid.

Med blødt tonelejeskift og nedslåede øjne giver Wedersøe på et øjeblik sin karakter en oprigtig omsorgsfuldhed, der gør, at man alligevel synes om den gnavne, gamle mand.

Det er primært som den vrisne, men elskværdige Ulf Thomsen, at danskerne vil huske Erik Wedersøe.