Nyhed
06. sep. 2017
Instruktør forlader Star Wars Episode IX
Rian Thomson, som instruerer The Last Jedi, kunne meget vel fortsætte som instruktør af Episode IX. Foto | Jonathan Olley

Instruktør forlader Star Wars Episode IX

Colin Trevorrow er den fjerde instruktør, der er sprunget fra Star Wars-serien siden Disneys opkøb i 2012.

Af David Madsen

Det kan lyde som en våd drengedrøm at få jobbet som instruktør på en Star Wars-film. Ikke desto mindre meddeler Lucasfilm, at Colin Trevorrow har forladt posten som instruktør for Star Wars Episode IX.

Trevorrow blev først annonceret som instruktør i 2015, efter han instruerede den massive blockbuster Jurassic World.

”Colin har været en vidunderlig samarbejdspartner gennem hele udviklingsfasen, men vi er alle kommet til den konklusion, at vi har forskellige visioner for projektet,” udtaler Lucasfilm om sagen.

Kaos hos Lucasfilm
Colin Trevorrow er hermed den fjerde instruktør, som Lucasfilm tager afsked med efter ”kreative uenigheder”.

Josh Trank forlod i 2015 et unavngivet Star Wars-projekt efter et års arbejde.

Gareth Edward havde en mørk vision for Rogue One, men blev undervejs udskiftet med Tony Gilroy, der lavede filmen markant om.

Også det kommende Han Solo-spinoff har problemer. I juni overtog den erfarne Ron Howard instruktørstolen, efter duoen Phil Lord og Chris Miller forlod filmen.

Det tyder altså på, at Kathleen Kennedy – præsidenten for Lucasfilm – kører butikken på samme måde som Kevin Feige, der styrer Disneys Marvel Cinematic Universe med hård hånd. Det er hende, som bestemmer, hvem der får lov til at instruere Star Wars, og hvilke regler de skal overholde.

Det amerikanske medie Deadline rapporterer, at Rian Johnson, som også instruerer Star Wars: The Last Jedi, muligvis vil overtage instruktørstolen efter Trevorrow. Men der er ikke meldt noget officielt ud.

Star Wars Episode IX står stadig til at få premiere 24. maj 2019.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film