Nyhed
11. jan. 2017
Coen-brødrene hopper på serie-bølgen
Ethan og Joel Coen (th.) har utallige fantastiske film på cv’et, deriblandt Inside Llewyn Davis, hvis optagelser billedet er fra. Men nu kaster brødrene sig over tv-formatet med en western-serie. Foto | Alison Rosa

Coen-brødrene hopper på serie-bølgen

Joel og Ethan Coen har holdt sig ude af tv-udgaven af Fargo, men nu laver de kreative brødre selv en western-miniserie.

Af Julie Mai Laursen

At dømme efter den beherskede interesse, som Coen-brødrene har vist tv-adaptionen af deres neo-noir-hit Fargo, skulle man tro, at de produktive filmbrødre ville være de sidste til at hoppe på serie-bølgen.

Det er dog ikke tilfældet.

Ifølge nyhedsmediet Variety arbejder Joel og Ethan Coen i øjeblikket på en western-miniserie med titlen The Ballad of Buster Scruggs.

Traditionen tro vil brødreparret både fungere som manuskriptforfattere og instruktører på projektet.

The Ballad of Buster Scruggs produceres tilmed af det Coen-ejede selskab Mike Zoss Productions i samarbejde med Annapurna Television.

For omfattende til film
Ifølge Variety planlægger Annapurna at gøre brug af en innovativ distributionsform, der vil kombinere de sjældent sammenhængende kanaler: tv og biograf.

Hvordan de to distributionskanaler skal integreres, er stadig uklart, men valget om at lave The Ballad of Buster Scruggs som miniserie er angiveligt taget, fordi fortællingen var for omfattende til spillefilmformatet.

Der er ikke mange detaljer om handlingen ud over, at fortællingen vil byde på en række hovedpersoner og indeholde seks sammenflettede handlingsforløb.

Miniserien befinder sig inden for western-genren, som Coen-brødrene tidligere har dyrket med film som True Grit (2010) og No Country for Old Men (2007).

Aflyst serie
Coen-brødrene udtalte sidste år, at de ikke var interesserede i den succes, som Noah Hawleys serie-adaption af Fargo nyder. Men de har faktisk flirtet med tv-formatet før.

I 2011 kom det frem, at de arbejdede på en krimiserie med titlen Harve Karbo til tv-kanalen Fox, men projektet blev aflyst undervejs.

Hvorfor Coen-brødrene igen har tv-blod på tanden, er uvist. De nøjes med at udtale til branchebladet Variety, at de er meget begejstrede for at arbejde sammen med Annapurnas ejer Megan Ellison og tv-chef Sue Naegle.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere