Nyhed
27. dec. 2013
Christopher Lee sætter rekord med heavy metal
Christopher Lee er mest kendt i rollen som den onde troldmand Saruman i filmene om Ringenes Herre og Hobbitten, og nu hitter den 91-årige skuespiller også som heavy metal-musiker.  Foto | Steve Unwin

Christopher Lee sætter rekord med heavy metal

I en alder af 91 år er skuespilleren Christopher Lee som den ældste person i historien røget ind på den amerikanske hitliste med sin heavy metal-julesang Jingle Hell.

Af Daniel Pilgaard

Christopher Lee returnerede ikke som troldmanden Saruman i anden ombæring af Peter Jacksons Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark.

I stedet har julen budt på et andet eventyr for den britiske skuespiller, der har medvirket i over 200 film.  Nu hitter han nemlig på den amerikanske hitliste.

Det skriver det amerikanske metalmagasin Metalinjection.com blandt flere andre musikmedier.

I en alder af 91 år er Christopher Lee som den ældste musiker i historien røget ind som nummer 22 på Billboard Hot 100, der gøres op efter salgstal og afspilningerne i radioen og på streamingtjenester som Spotify og WIMP.

Uartig version
Succesen for det berømte horror-ikon, der brød igennem som erotisk vampyr i Dracula i 1958, kommer hverken i form af en sukkersød popsang eller en rørende sjæler.

Det er heavy metal-julesangen Jingle Hell fra singleudspillet A Heavy Metal Christmas Too. En alternativ version af Jingle Bells, bare i en lidt mere uartig og underholdende version, som han selv udtrykket det i reklamespottet nederst i artiklen, hvor der er en smagsprøve på nummeret.

Her kan man også høre et klip fra singlens b-side, der er et cover af Frank Sinatras My Way – også i en heavy metal-udgave.

Rekorden som alderspræsident på hitlisten har indtil nu tilhørt crooneren Tony Bennett, der som 85-årig i 2011 hittede med nummeret Body and Soul i en duet med den nu afdøde sangerinde, Amy Winehouse.

Debuterede som 88-årig
Det er langt fra første gang, skuespilleren med den karakteristiske dybe stemme kaster sig over den hårde musikgenre.

Han har tidligere arbejdet sammen med blandt andre kultbandet Manowar og det italienske power metal-band Rhapsody of Fire.

I 2010 tog han selv skridtet fuldt ud og debuterede som 88-årige med metalpladen Charlemagne: By the Sword and the Cross, hvor et utal af musikere og et hundredemands stort symfoniorkester medvirkede.

Udgivelsen blev tidligere i år fulgt op med Charlemagne: The Omens of Death, som der angivelig også kommer en musical ud af.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten