Nyhed
15. feb. 2020
Christoffer Guldbrandsen laver film om Trump
Donald Trumps politiske rådgiver Roger Stone spiser hummermiddag på The Palm Restaurant i New York sammen med danske Christoffer Guldbrandsen. Foto | Guldbrandsen ApS

Christoffer Guldbrandsen laver film om Trump

Den berømte instruktør er i gang med at færdiggøre et projekt, der efter alt at dømme handler om Roger Stone og andre personer, som hjalp med at få Donald Trump valgt.

Af Claus Nygaard Petersen

”Næsten i mål efter to år – måske.”

Sådan skriver Christoffer Guldbrandsen i et Facebook-opslag i går.

Der er to billeder i opslaget.

Det første er fra en avis, hvor man ser rådgiveren og lobbyisten Roger Stone gå på gaden. Bag Stone skimtes den danske dokumentarist, der filmer med et kamera. Guldbrandsen har sat en blå ring omkring sig selv, så der ikke er nogen tvivl om, at det er ham.

Roger Stone er mangeårig rådgiver og ven af Donald Trump. Roger Stone blev i november 2019 dømt for forsøg på at forhindre en efterforskning, intimidering af vidner og at lyve overfor Kongressen.

Sagen udsprang af Robert Muellers store undersøgelse om et påstået samarbejde mellem Donald Trump og Rusland i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Det andet billede er mere jovialt. De to mænd sidder og spiser en hummermiddag på The Palm Restaurant i New York og smiler stort til fotografen.

Christoffer Guldbrandsen har endnu ikke afsløret, hvad projektet nærmere går ud, og han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Men efter alt at dømme arbejder han på en film eller serie om de mænd, som hjalp Donald Trump med at blive valgt til præsident i USA i 2016.

Pressekort til Det Hvide Hus
Christoffer Guldbrandsen gik i 2010 ud i Filmmagasinet Ekko og anklagede forsvarsminister Søren Gades spindoktor for at have lækket fortrolige oplysninger til pressen om udsendelsen af danske soldater til Irak.

Anklagen vakte stor opsigt, og kort tid efter gik Søren Gade af som forsvarsminister.

Senere blev Christoffer Guldbrandsen kanalchef på DR2 – et job, han forlod i maj 2017. Siden har han været dybt begravet i arbejdet på sin kommende film.

Ligesom i sine øvrige film – blandt andre Fogh bag facaden, Den hemmelige krig og Dagbog fra midten – sætter han fokus på det politiske magtspil.

Første indikation om, at Christoffer Guldbrandsen arbejder på en film om amerikansk politik, kom 21. juni 2018, hvor han lagde en video op på Facebook.

I den ser man et pressekort fra Det Hvide Hus, hvor der står ”Guldbrandsen”. Kameraet kører op og viser, at vi er til et politisk møde et sted i USA. Med overvejende sandsynlighed er der tale om et campaign rally i Duluth, Minnesota, den 20. juni, hvor Donald Trump holder en tale.

Håndlangerne i fokus
16. oktober 2018 lagde instruktøren på en anden af sine Facebook-profiler en video op, hvor man ser Christoffer Guldbrandsen filme Roger Stone bagfra, mens denne sidder og gør sig klar til et interview.

Videoen ser ud til at være optaget med mobiltelefon og stammer fra en del af redigeringsprocessen af projektet.

Samme dag lægger Guldbrandsen et humoristisk billede op af sine formodentligt egne fødder i nogle sorte klip-klapper. På den ene står der ”Fake” og på den anden ”News” – netop de termer, man typisk forbinder med Donald Trump.

Den 19. februar reposter instruktøren et opslag fra den politiske rådgiver Michael Ulveman. Her ses et screenshot af en artikel fra New York-avisen The Villager, der handler om en person involveret i anklagerne mod Roger Stone.

I artiklen står der, at et dansk filmhold er i gang med at lave en dokumentar om manden – Randy Credico – men at de har lavet en aftale om, at filmen først bliver vist i 2020.

Relevante artikler

Tema
03. aug. 2010
Danmark i krig
En ubekvem sandhed

En ubekvem sandhed

Nyhed
25. jan. 2010
Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Tema
17. aug. 2005
Danske DOX
Mennesket bag politikeren

Mennesket bag politikeren

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten