Nyhed
14. maj 2020
Christoffer Boe kaster sig over virtual reality
Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau spiller hovedrollerne i Smagen af sult, som instruktør Christoffer Boe arbejder på at udvide med et virtual reality-værk. Foto | Henrik Ohsten

Christoffer Boe kaster sig over virtual reality

Den populære filmskaber har fået støtte til at lave et virtual reality-værk i forbindelse med sit kommende kokkedrama Smagen af sult.

Af Nicki Bruun

Christoffer Boe har været godt omkring i filmbranchen. Hans spillefilmdebut Reconstruction vandt i 2003 en pris på Cannes-festivalens parallelkonkurrence Semaine de la Critique.

Siden instruerede han i en årrække flere smalle kunstfilm, før han i 2013 stod bag Spies & Glistrup, der trak 314.545 danskere i biografen.

Efterfølgende indløste hele 755.808 mennesker billet til hans Afdeling Q-film Journal 64, men siden skiftede han spor og lavede tv-serierne Kriger og Forhøret.

Christoffer Boe fik sidste år 12,8 millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til et projekt med arbejdstitlen Skilt, som han sammen med Tobias Lindholm har skrevet manuskriptet til.

Filmen har i mellemtiden skiftet navn til Smagen af sult, og instruktøren viser i det aktuelle nummer af Ekko et billede fra optagelserne med hovedrolleindehaverne Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal, der spiller et ægtepar, som ejer en restaurant.

Her fortæller Christoffer Boe, at han ville lave en enkel film om mad og kærlighed, men at det var mere kompliceret end som så. Det skyldes måske også, at han har andre ambitioner.

I hvert fald har han i år modtaget 462.000 kroner i udviklingsstøtte fra Filminstituttet til et projekt, der hedder Smagen af sult VR. Det har øjensynligt noget at gøre med virtual reality, og det bekræfter instruktøren.

”Vi er ved at lave noget VR, men jeg vil ikke kalde det en VR-udgave af filmen. Det er tænkt som et selvstændigt værk forbundet med filmen. Men lad os se, hvor det ender – vi er i udvikling,” skriver Christoffer Boe til Filmmagasinet Ekko.

Mad og kærlighed
Forsøg med virtual reality er ret begrænset i Danmark, men de seneste år har teknologien fået mere plads på førende festivaler som Cannes og Venedig.

Det danske produktionsselskab Makropol – stiftet af Johan Knattrup Jensen og Mads Damsbo – laver virtual reality, blandt andet installationen Doom Room fra 2017 af den Ekko Shortlist Awards-vindende instruktør Jesper Dalgaard.

Makropol var i 2016 i Cannes for at fremvise teknikken og nogle af deres projekter for resten af filmverdenen. Og selskabet producerer sammen med Zentropa faktisk virtual reality-delen af Smagen af sult, der co-instrueres af David Adler.

Smagen af sult har været længe undervejs. Christoffer Boe og Tobias Lindholm fik første gang manuskriptstøtte i 2015, hvor projektet gik under titlen Lys & mørke.

Filmen følger stjernekokken Carsten (Nikolaj Coster-Waldau) og Maggi (Katrine Greis-Rosenthal), der som antropolog med speciale i måltider sammen med manden skaber gourmetoplevelser på deres restaurant PURI.

”Gennem mad og kærlighed knytter vi os til livet. Så hvad er mere oplagt end at se på et moderne par, der kæmper for kærligheden i jagten på den ultimative bekræftelse i restaurationsbranchen: en Michelin-stjerne,” sagde instruktøren i en pressemeddelelse, da filmen blev optaget i efteråret.

Smagen af sult har planlagt premiere i danske biografer den 21. januar 2021. Imens må tiden vise, hvad der kommer ud af Christoffer Boes eksperiment med virtual reality.

Ekko #85

Christoffer Boe giver et statement om Smagen af sult i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner årsabonnement, kan du vælge mellem tre film på Blockbuster eller tilbud på biografbilletter.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
17. apr. 2020
Nyt Ekko med stjerneskud og true crime

Nyt Ekko med stjerneskud og true crime

Biografanmeldelse
02. okt. 2018
Journal 64

Journal 64

Cannes 2016
26. maj 2016
Fremtidens film i Cannes

Fremtidens film i Cannes

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten