Nyhed
11. apr. 2022
Christian Tafdrup trækker i land
I det aktuelle Ekko #90 optræder Christian Tafdrup i en stor billedserie med tilhørende interview, hvor instruktøren fortæller om det svære arbejde med at realisere den grumme gyser Speak No Evil. Foto | Per Morten Abrahamsen

Christian Tafdrup trækker i land

Instruktøren bag Speak No Evil erkender, at ingen støttegiver stillede krav om, at slutningen skulle ændres. Men han fastholder, at den mødte modstand. 

Af Claus Christensen

”Undervejs har mange sagt, at der skal være et håb i filmen. Det har også været en forudsætning for at få støtte – altså med undtagelse af Det Danske Filminstitut.”

Sådan sagde Christian Tafdrup i Ekko #89, da han i oktober 2021 gav sit første, store interview om gyseren Speak No Evil.

Da filmen et halvt år senere fik dansk premiere, gentog han pointen i flere medier.

”Jeg sad ude i lufthavnen med Nordisk Film & TV Fond, og vi havde brug for den sidste million. ’Skriv slutningen om,’ og jeg sagde: ’O.k., så prøver jeg.’ ’Der skal være håb,’ sagde de,” udtaler instruktøren til Politiken den 11. marts i år.

Christian Tafdrup skrev en anden slutning, hvor den danske familie kom hjem til Danmark og var blevet en bedre familie.

Men han endte med at holde fast i den dystre slutning. ”Vi var nødt til at gå hele vejen, og det var sindssygt befriende,” forklarer han til Politiken og tilføjer, at de måtte klare sig uden den sidste million kroner.

Blander sig ikke i manus
Men nu dementerer producer fra Nordisk Film & TV Fond, Torleif Hauge, historien over for Politiken.

”Vi vil aldrig lægge nogen retningslinjer for, hvordan en historie fortælles,” skriver Hauge i en mail til Politiken.

”Vi kom med nogle kommentarer, men vi har aldrig sagt, at der skal skrives noget om, for at vi kan støtte projektet. Vi giver enten støtte eller afslag og kommenterer ikke manuskriptet.”

Christian Tafdrup erkender nu, at historien har været for spidsvinklet.

”Jeg er selvfølgelig ked af det, hvis man får den opfattelse, at det var et krav, fordi det kan jeg ikke sige. Det tror jeg ikke, at nogen fond vil kræve,” siger han til Politiken.

Ønske om kommerciel slutning
Han fastholder dog over for Politiken, at filmprojektet mødte modstand, fordi slutningen er kulsort.

”Jeg må bare fastholde, at jeg har haft diskussioner med både skuespillere, finansierer og distributører, som ikke kunne se sig selv i projektet, medmindre filmen fik en anden mere kommerciel og håbefuld slutning. Hvilket jeg desværre ikke kunne imødekomme.”

Til Ekko skriver Christian Tafdrup i en sms: ”Vi talte på mødet med Nordisk Film & TV Fond en del om den grumme slutning. De syntes, at den skulle have mere håb, så den dermed måske også kunne nå bredere ud.”

Torleif Hauge skriver i en sms til Ekko, at han er på påskeferie, men at det ikke passer, hvad Tafdrup siger. Hauge har ikke taget imod opfordringen til at uddybe.

Speak No Evil endte med at få afslag af Nordisk Film & TV Fond. Fonden giver ellers støtte til nordiske spillefilm ”af høj kvalitet”, og den spiller ofte en afgørende rolle, idet den kommer med de sidste penge, som gør det muligt at realisere projektet.

Speak No Evil fik verdenspremiere på den indflydelsesrige Sundance-festival i USA og fik herhjemme fremragende anmeldelser. Den har indtil nu solgt 42.000 billetter i danske biografer.

Ekko #90

Ruben Östlund er på forsiden i det nye nummer af Ekko.

Her fortæller Christian Tafdrup i et stort interview om udfordringer med at lave Speak No Evil.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Trailer: Speak No Evil

Relevante artikler

Nyhed
08. apr. 2022
”Jeg har forberedt et filmbrag”

”Jeg har forberedt et filmbrag”

Nyhed
29. mar. 2022
Oscar-vindere i nyt Ekko

Oscar-vindere i nyt Ekko

Biografanmeldelse
23. jan. 2022
Speak No Evil

Speak No Evil

Interview
12. jan. 2022
”Jeg har lavet nazisten i dansk film”

”Jeg har lavet nazisten i dansk film”

Biografanmeldelse
29. dec. 2017
En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten