Nyhed
26. okt. 2021
Christian Tafdrup løfter sløret for gyser
Dette ildevarslende billede fra Christian Tafdrups Gæsterne leder uvægerligt tankerne hen på Hitchcocks Psycho (1960), der for første gang brugte et brusebad til at chokere publikum. Foto | Erik Molberg Hansen

Christian Tafdrup løfter sløret for gyser

”Ambitionen har været at lave Danmarks mest ubehagelige film,” siger instruktøren, der kaster sig ud på dybt vand i horrorgenren, som vi har stort tema om i nyt Ekko.

Af Nicki Bruun

Christian Tafdrup slog sit navn fast som en af landets mest kompromisløse instruktører, da han skabte høj bølgegang med sin provokerende En frygtelig kvinde.

Han er på vej med opfølgeren, der bærer titlen Gæsterne og får premiere den 17. marts til næste år. I det nye nummer af Ekko løfter instruktøren sløret for den kommende film.

”Ambitionen har været at lave Danmarks mest ubehagelige film,” siger Christian Tafdrup i en artikel, der er del af nummerets tema: Horror til tiden.

Gæsterne handler om en dansk familie, som er blevet venner med en hollandsk familie på en ferie i Toscana. Men da danskerne vil følge op på det gode møde og besøger hollænderne i deres hjem, udvikler det sig til et regulært mareridt.

”Vi har holdt mange testvisninger. Nogle folk kan lide den, nogle står af, og så er der dem, som mener, at jeg skal på den lukkede afdeling! Så måske har jeg lavet min sidste film. Det må bære eller briste,” siger Christian Tafdrup, der også er kendt som skuespiller fra serier som Borgen og Herrens veje.

Nazisten i dansk film
Gæsterne er støttet af Det Danske Filminstitut ved konsulent Mikkel Munch-Fals. Da han tiltrådte stillingen, sagde han i et interview, at der mangler en nazist i dansk film.

Ikke bogstaveligt, men i den forstand, at film skal stikke ud fra den pæne, humanistiske ligegyldighed.

”Den film, jeg har lavet, er nazisten!” forklarer Christian Tafdrup i interviewet.

”Jeg kan godt lide at vende tingene på hovedet eller tage fat i nogle tabuer. Og når jeg selv tvivlede, opfordrede Mikkel mig til at gå langt og huske, at det skulle være en radikal film. Jeg skulle ikke tænke på, at publikum skulle vælte ind i biografen for at se den.”

Chokket fra Cannes
Interviewet er en del af nummerets tema om gysergenren. Det byder også på en samtale med årets chok af en Guldpalme-vinder, Julia Ducournau.

Den franske instruktør har i arven fra mesteren David Cronenberg skabt det voldsomme body horror-drama Titane, som får fem stjerner i magasinet. Hun forklarer, at meningen med voldsorgiet er at gøre op med synet på kvinder som hjælpeløse stakler.

”Diskriminationen starter i det øjeblik, en kvinde forlader sit hjem,” siger Julia Ducournau.

Lussing til final girl
Ekkos Ida Rud tager i samme tema et opgør med den fasttømrede gyserkliché final girl – at kvinder skal lide mere end mænd – og serverer, hvad hun selv kalder for en syngende justeringslussing.

Vi ser også nærmere på Edgar Wrights kommende Last Night in Soho, hvor instruktøren bag Shaun of the Dead gør op med den nostalgi, der dækker over fortidens overgreb.

Filmprofessor Torben Grodal forklarer, hvorfor vi elsker at blive skræmt i biografmørket, mens Flemming Kaspersen undersøger kultforfatteren H.P. Lovecrafts betydning for gysets verden.

Læs mere om Ekko #89, der har Bodil Jørgensen på forsiden til en snak om Gud, Lars von Trier og den nye sæson af Riget.

Ekko #89

Christian Tafdrup fortæller om Gæsterne i det nye nummer af Ekko.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
24. okt. 2021
Gud og Trier er i mørket

Nyt Ekko:  Gud og Trier er i mørket

Biografanmeldelse
29. dec. 2017
En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten