Nyhed
24. feb. 2020
The Cave vinder fredpris i Berlin
Den kvindelige læge Amani Ballours kvaler med at behandle sine syriske landsmænd i underjordiske gange bliver vist i dokumentaren The Cave. Foto | Danish Documentary

The Cave vinder fredpris i Berlin

Den danskproducerede dokumentar hyldes ved et arrangement for årets mest værdifulde film, hvor en anden dansker også var nomineret.

Af Nicki Bruun

Det blev ikke til en Oscar for den danskproducerede dokumentar The Cave, der følger en kvindelig læge i det krigshærgede Syrien.

Men ud over fremragende anmeldelser er der et plaster på såret for instruktør Feras Fayyad og holdet bag filmen, som er produceret af Danish Documentary, og hvor mange danske filmfolk er involveret.

The Cave har nemlig vundet prisen for årets mest værdifulde dokumentar ved Cinema for Peace, der blev stiftet i 2002 efter terrorangrebet 9/11.

Arrangementet har til formål at vise, hvordan film kan være med til at skabe social bevidsthed i verden. Sejren blev annonceret i starten af måneden, men prisen blev overrakt i går aftes ved en ceremoni, hvor stjerner som Gerard Butler og Vanessa Redgrave var til stede.

De nominerede i dokumentarkategorien talte også Oscar-vinderen American Factory, den anmelderroste Honningland og en anden Syrien-dokumentar, Til Sama, der får dansk premiere 21. maj.

Tidligere års vindere i kategorien tæller film som Matthew Heinemans grumme fokus på den amerikansk-mexicanske narkokrig i Cartel Land og det mystiske musikerportræt Searching for Sugarman.

Endnu en dansker
Cinema for Peace bliver afholdt sideløbende med Berlinalen, men arrangementet har ikke nogen tilknytning til den tyske festival.

I går aftes blev der uddelt priser i seks kategorier, der hver har fokus på emner som kvinders rettigheder, miljø og retfærdighed.

I sidstnævnte var Mads Brüggers dokumentar Cold Case Hammarskjöld – om FN-generalsekretær Dag Hammarskjölds død i 1961 – nomineret sammen med spillefilm som Dark Waters og Just Mercy samt den kinesiske kunstner Ai Weiweis Vivos.

Mens de nominerede i kategorierne også talte Hollywood-film som biografaktuelle Bombshell – Opgørets time og det kommende periodedrama Little Women, blev priserne vundet af knap så kendte film.

For eksempel vandt whistleblower-dramaet Official Secrets prisen for mest politiske film, mens A Girl from Mogadishu tog stikket i kategorien for film med fokus på kvinders rettigheder.

Trailer: The Cave

Relevante artikler

Oscar 2020
10. feb. 2020
Parasite skriver Oscar-historie

Parasite skriver Oscar-historie

Biografanmeldelse
28. dec. 2019
The Cave

The Cave

Biografanmeldelse
28. jan. 2019
Cold Case Hammarskjöld

Cold Case Hammarskjöld

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere