Filmnørdens ferie: Cameos i filmhistorien

Filmhistorien er fuld af skuespillere og filminstruktører i såkaldte cameo-roller, hvor de kort spiller sig selv eller parodierer en tidligere karakter.

Det er de roller i film, der får én til at grine eller føle sig klog, og så er der de gange, hvor man slet intet opdager. I tredje omgang af Ekkos sommerserie ser vi nærmere på ti cameo-roller gennem filmhistorien, der er selviscenesættende, kryptiske eller komiske.

De ti eksempler er sat op kronologisk efter årstal.

Alfred Hitchcock – fra 1927 til 1976

Hitchcock er kongen af cameo-roller. Ingen har formået at iscenesætte sig selv i sine film som den britiske mester. Gennem fem årtier som instruktør på over 50 spillefilm optrådte Hitchcock intet færre end 39 gange. Fra James Stewart spotter ham gennem vinduet i Skjulte øjne, til instruktøren misser bussen i Menneskejagt. Alle hans optrædener er samlet i klippet, der løber op i hele ti minutter.

Raymond Chandler i Double Indemnity (1944)

Filmhistoriens gamle klassikere kan stadig byde på overraskelser. Raymond Chandler skrev som bekendt manuskriptet til Billy Wilders Double Indemnity, men det skulle tage over 60 år, før nogen bemærkede, at krimiforfatteren diskret selv medvirker i film noir-klassikeren. Cameo-rollen var sensationel, da den sky forfatter aldrig havde stillet op til tv- eller filmoptagelser i sit liv.

Buster Keaton i Sunset Boulevard (1950)

Uden dialog og med sit karismatiske stenansigt sender Buster Keaton en hilsen til fortidens succes som stumfilmstjerne i denne film, hvor han har en cameo-rolle som kortspiller. Billy Wilders mesterværk byder på flere cameo-roller: Ved bordet sidder også stumfilmstjernerne Anna Q. Nilsson og H.B. Warner, og i samme klip optræder Erich von Stroheim som butleren. Senere spiller instruktøren Cecil B. DeMille sig selv.

Terrence Malick i Badlands (1973)

69-årige Terrence Malick er muligvis den mest kryptiske og sky instruktør i filmhistorien. Det var da heller ikke meningen, at Malick selv skulle optræde i sin debutfilm i den her korte scene med Martin Sheen. Instruktøren forklarer i et sjældent interview, at skuespilleren til rollen aldrig dukkede op, så han nødtvunget selv måtte tage cowboyhatten på og træde ind foran kameraet. Siden da har han stort set ikke optrådt offentligt.

Roman Polanski i Chinatown (1974)

”Hvem er dværgen?” når Jack Nicholsons privatdetektiv Jake Gittes lige akkurat at spørge kækt, inden Roman Polanski sprætter næsen op på ham. Instruktørens cameo-rolle hører til en af de mere berømte, som da heller ikke er gået Lars von Triers næse forbi. Da danskeren under filmfestivalen i Cannes i 1991 modtog juryens pris for Europa, kaldte han Polanski, der var juryformand, for en dværg. Trier forklarede bagefter, at fornærmelse var ment som en spøjs henvisning til Chinatown.

Martin Scorsese i Taxi Driver (1976)

Scorsese er uforglemmelig i cameo-rollen som taxa-kunden, der er på vej hen til sin kones elskers lejlighed. Angivelig for at skyde dem med sin Magnum 44., som han foruroligende fortæller Robert De Niro. Som tilfældet var det for Terrence Malick i Badlands, måtte Scorsese også selv springe til, da rollens skuespiller udeblev, fortæller instruktøren i biografien Scorsese on Scorsese. Derfor kan han opleves to gange i Taxi Driver. De havde nemlig allerede optaget scenen, hvor han tidligt i filmen ses i et kort glimt på en trappesten.

John Hurt i Spaceballs (1987)

John Hurts cameo-rolle hører til i den sjovere ende kategorien, hvor en skuespiller gør grin med sig selv. ”Åh nej, ikke igen!” skriger han i Mel Brooks’ parodi på science fiction-genren, mens nok et monster vælter ud den britiske skuespillers mave, som det originalt skete for ham i Alien – den 8. passager. Sigourney Weaver havde dog næppe fået det store besvær med den her syngende satan.

Robert Patrick i Wayne’s World (1992)

Robert Patrick fik sit gennembrud i rollen som den ultimative dræberrobot fra fremtiden i Terminator 2. Filmen blev et kæmpe hit, så Roberts Patricks parodi på sin karakter var oplagt, da komikerne Mike Meyers og Dana Carvey fra Saturday Night Live gik til filmen med Wayne’s World. En fjollet film, men cameo-rollen som ”The T-1000”, der genskaber scenen fra Terminator 2, er ikke uden humor.

Danny Glover i Maverick (1994)

Danny Glover og Mel Gibson fik stor succes som det skæve makkerpar Riggs og Murtaugh i Richard Donners Dødbringende våben-serien. Donner og Gibson fortsatte samarbejdet i western-komedien Maverick, hvor der naturligvis blev plads til Danny Glover i en cameo-rolle. De to skuespillere genkender hinanden som ”Riggs” og ”Murtaugh” under røveriet i den morsomme scene, hvor kendingsmelodien fra Dødbringende våben kommer ind over.

Franco Nero i Django Unchained (2012)

I Tarantinos seneste voldsorgie møder den nye Django (Jamie Foxx) den originale Django (Franco Nero). Som en tekstboks forklarer i klippet, har instruktøren sans for detaljen, da de to identiske karakterer kort mødes i baren. I Django, vestens hævner får Franco Nero smadret sine hænder til uigenkendelighed, så filmnørden Tarantino har selvfølgelig givet Franco Nero handsker på i Django Unchained.