Brügger: Folk misforstår filmen

Mads Brüggers Ambassadøren har de seneste uger været på bulletinerne over det meste af verden.

Herhjemme har særligt Politiken været efter Mads Brüggers metoder i filmen, hvor han køber sig til titlen som liberiansk konsul for Den Centralafrikanske Republik.

I dag kan avisen fortælle, at den liberianske advokat Varney Sherman er stærkt utilfreds med Brüggers fremstilling af ham i filmen. Her fremgår det, at Brügger giver Sherman 35.000 dollars for at sikre sig sin diplomattitel.  

Har aldrig anklaget Sherman
Sherman, der er tidligere formand for regeringspartiet Unity Party, hævder, at han er lobbyist og derfor fuldt ud lovligt tager sig betalt for at udøve indflydelse på sine magtfulde kontakter i den liberianske elite. Han siger desuden, at han afleverede pengene tilbage, da han fandt ud af, hvad Brügger var for en type.

Den kritik bider dog ikke på den danske journalist og filmmand.

”Jeg anklager ham jo aldrig i filmen for at være korrupt eller have taget imod bestikkelse. Det er en tolkning,” siger han og understreger dog samtidig, at Shermans beskrivelse af sit virke fremstår tvivlsomt.

”Hvis man betalte et gruppemedlem af SF 35.000 dollars for at mødes med Villy Søvndahl og blive konsul af Danmark, så er mit gæt, at det ville vække temmelig stor opstandelse – også selvom gruppemedlemmet sagde, at han bare var lobbyist!”

Skal kunne klare modvinden
Mads Brügger har svært ved at forstå, at Varney Sherman pludselig fremstår som sandhedsvidne i Politiken.

”Man skal ikke bruge mange minutter på Google for at finde ud af, hvad Sherman er for én. Den tidligere udenrigsminister har i liberiansk presse netop været ude og sige, at alt, hvad Sherman siger i denne sag, er løgn,” siger han.

”Han er berygtet i Liberia, og det siger ikke så lidt, at han kom gennem borgerkrigen med hele sin formue og rigdom intakt,” fortsætter Brügger, der mener, at medierne snarere burde følge op på, hvordan Sherman har hjulpet Mærsk med at få en frihavn i Monrovia. En anklage, der også fremstilles i Ambassadøren.

– Føler du dig forfulgt af Politiken?

”Som man vist siger i Jylland: Gale katte får revet pelsen. Jeg skal kunne klare modvinden, og det ville være uklædeligt, hvis jeg begyndte at ynke mig selv. Men det undrer mig da, at man slår en stor historie op på, at Sherman er sur over anklager om, at han er korrupt, når jeg aldrig anklager ham for dette i filmen.”

Et andet spil kegler
Mads Brügger mener samtidig, at kritikerne misforstår, hvilken type film Ambassadøren er.

”Det er jo ikke en videnskabelig afhandling. Der er masser af mellemregninger og fodnoter, der er udeladt. Hvis al min snak med Sherman skulle med, ville filmen vare mindst det dobbelte. Hovedpointen er jo, at jeg afleverer nogle penge, som bliver kanaliseret videre til magteliten, og at jeg ender med at stå med en diplomattitel i hånden,” siger han.

– Men har du set i bakspejlet kommet til at trykke lidt for meget på dramaknappen?

”Det er nok de færreste journalister, der kan sige sig fri for det. Men Ambassadøren er jo ikke et indslag til 21 Søndag. Det er en dokumentar i spillefilmlængde produceret under Det Danske Filminstitut, og det betyder, at det ikke kun er journalistikken, der er i højsædet. Det er et helt andet spil kegler, det her.”

”Filmen stiller jo faktisk indirekte spørgsmålstegn ved mange af de traditionelle journalistiske dyder. Der er nogle, som helt har misforstået, hvilken film jeg har lavet. Men at man beklikker min journalistik med noget, der vist bedste kan betegnes som pseudojournalistik, det er der en vis ironi i.”

– Lars Bjerg fra Danmarks Journalisthøjskole siger til Politiken, at du ikke ville slippe gennem Pressenævnet med filmen. Indikerer det ikke, at du har overtrådt de journalistiske spilleregler?

”Jeg håber, Lars Bjerg ikke har set filmen. Han stiller sig selv og Journalisthøjskolen i et særdeles dårligt lys. For igen: Jeg siger på intet tidspunkt i filmen, at Sherman er korrupt. Sherman vil jo i øvrigt ikke selv tage mig til Pressenævnet, og det siger vist det meste.”