Nyhed
12. juli 2012
Britisk ærke-veteran går på pension
Peter O'Toole Foto | Nigel Parry, Miramax

Britisk ærke-veteran går på pension

Efter mere end 50 år i filmbranchen indstiller den irske skuespilveteran Peter O’Toole karrieren.

Af Mads Suldrup

Med sine krystalblå øjne, silkebløde stemme og britiske elegance har han i over et halvt århundrede domineret verdens biografer og teatre.

Men nu er det slut.

I en alder af 79 år indstiller den irske skuespiller Peter O’Toole officielt karrieren.

”Det er på tide, at jeg kaster håndklædet i ringen. Min passion for det, jeg laver, er væk, og den kommer ikke tilbage. Min karriere har bragt mig sammen med gode mennesker, og jeg siger farvel til min profession med dybfølt taknemmelighed,” siger O’Toole i en pressemedelelse.

Stærke royale portrætter
Efter nogle år med roller på de skrå brædder og i engelsk tv gjorde Peter O’Tooles første hovedrolle på film ham til verdensstjerne.

Storfilmen Lawrence af Arabien fra 1962, hvor O’Toole spiller titelrollen som den pragmatiske og kløgtige officer T.E. Lawrence, blev en verdensomspændende succes og vandt syv Oscars, blandt andet for bedste film.

Peter O’Toole fulgte succesen op med stærke portrætter af den engelske konge Henrik II i både Becket fra 1964 og The Lion in Winter (1968).

Begge gange blev O’Toole Oscar-nomineret, og han er dermed en af bare fem skuespillere, som er blevet nomineret mere end én gang for at spille den samme rolle.

Skandaleombruste sex-scener
Peter O’Toole beviste den store diversitet i sit skuespil og sikrede sig endnu en Oscar-nominering i 1972, hvor han spillede hovedrollen som skizofren jarl i den engelske komedie Den herskende klasse.

Den irske skuespiller nåede et lavpunkt i karrieren i 1979 med en fremtrædende rolle i den skandaleombruste film Caligula, portrættet af den gale romerske kejser, som indeholder flere hardcore sex-scener.

Peter O’Toole hævdede efterfølgende, at han ikke anede, at sådanne scener var blevet filmet.

Ingen Oscar-gevinst
Med sin prominente birolle som rådgiver til den sidste kejser af Kina i Bernardo Bertoluccis kostumedrama Den sidste kejser fra 1987 kunne O’Toole endnu en gang prale af at være med i en film, som vandt Oscar’en for bedste film.

Han spillede atter en royal figur som kong Priam i sværd-og-sandal-blockbusteren Troja fra 2004, og han blev for ottende og sidste gang nomineret til en Oscar for Venus i 2007.

Her var der store forventninger til, at skuespilleren endelig kunne løbe med den lille, gyldne statuette, men Forest Whitaker og hans portræt af den ugandiske diktator Idi Amin i The Last King of Scotland kom i vejen.

Det blev altså aldrig til Oscar-gevinst for Peter O’Toole.

Han må trøste sig med en Emmy, fire Golden Globes og den æres-Oscar, han modtog i 2003 for sine mange bidrag til filmhistorien.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten