Nyhed
30. apr. 2012
Brasiliansk vinder på Cph Pix
Neighbouring Sounds Foto | Pedro Sotero

Brasiliansk vinder på Cph Pix

Den brasilianske ensemble-film Neighbouring Sounds trak trumfen i årets hovedkonkurrence på Cph Pix, mens canadiske Philippe Falardeau for anden gang løb med publikumprisen.

Af Mads Suldrup

”En personlig indsigt i nutidens Brasilien” med en ”stærk følelse af autenticitet og oprigtighed”.

Sådan lød nogle af de rosende ord, da den tre mand story jury lørdag aften kårede ensemble-filmen Neighbouring Sounds som årets vinder af hovedkonkurrencen på Cph Pix.

Ti debuterende instruktører har kæmpet om juryens gunst i New Talent Grand Pix, hvor der både har været græske, australske og israelske bidrag. I sidste ende trak brasilianske Kleber Mendonça Filho dog stikket hjem.

Hans Neighbouring Sounds følger en række menneskeskæbner, der alle bor på samme vej i den brasilianske by Recife – fra husmoren, der ryger hash i smug, til sikkerhedsvagterne på gaden, der skal forhindre kriminalitet, men som måske har en finger med i spillet, når der begås ulovligheder i området. 
 
Med prisen følger 30.000 euro, der skal hjælpe Kleber Mendonça Filho i gang med sin næste film.

Selvmord i klasseværelset
Vinder af publikumprisen blev for anden gang den canadiske instruktør Philippe Falardeau.

I 2009 tilfaldt æren hans film Det er ikke mig, jeg sværger!, og i år gik prisen til Monsieur Lazhar, der handler om en lærer, som får den svære opgave at overtage en klasse, efter hans forgænger har begået selvmord i klasseværelset.

Monsieur Lazhar var tidligere på året nomineret til en Oscar i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.   

Cph Pix sluttede officielt i går, søndag, men i de kommende dage vil være der være ekstravisninger af en række af de mest efterspurgte film fra festivalens program.

Relevante artikler

Nyhed
28. apr. 2012
Haltende debutant-film på Cph Pix

Haltende debutant-film på Cph Pix

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film