Danmarks største filmkomponist er død

Bent Fabric.

Sådan blev Bent Fabricius-Bjerre kærligt kaldt. Navnet stammer fra 1962, hvor han fik succes i USA med singlen Alley Cat. Det populære nummer var kendingsmelodien til DR-serien Omkring et flygel, men for at få det hele til at lyde mere internationalt lancerede man ham som Bent Fabric and His Piano.

Men kælenavnet er også kommet til at referere til, at han er noget så sjældent som et kreativt menneske og en knalddygtig forretningsmand.

Han skrev de uforglemmelige temaer til Matador og Olsen-banden, men var også direktør for pladeselskabet Metronome Records, der senere blev til Metronome Productions, som blandt andet lavede spillefilmene Gummi-Tarzan og Hodja fra Pjort. Han solgte selskabet til TDC i 1997 for 200 millioner kroner.

Bent Fabricius-Bjerre døde mandag, 95 år gammel, efter kort tids leukæmi-sygdom. Han efterlader sig fire børn fra sit første ægteskab med Henriette Frederikke Dessau.

Han var gift yderligere to gange, først i 27 år med Anne Mechlenburg, som han blev skilt fra i 2004. Året efter blev han gift med Camilla Pacilla Arndt, som han var sammen med til sin død.

Fængende melodier
Bent Fabricius-Bjerre havde gode gener.

Hans mor Rigmor Fabricius-Bjerre døde i 2006 som 104-årig, mens faren – civilingeniør Erik Fabricius-Bjerre – døde som 82-årig i 1981.

Han blev født 1924 på Frederiksberg.

I 1946 – blot 22 år senere – var han uddannet som pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og allerede på det tidspunkt havde den driftige unge mand vist sine evner udi at skrive uhyre enkle, fængende melodier.

Instruktøren og direktøren for Nordisk Film, Erik Balling, så i 1959 et lys i Bent Fabricius-Bjerre og hev den unge komponist ind i filmverdenen for at lave musikken i Gabriel Axels Helle for Helene.

I 1960 skrev han Forelsket i København til filmen af samme navn og med tekst af selveste Klaus Rifbjerg.

En anden slager blev Jeg sætter min hat som jeg vil, som Daimi med sin karakteristiske sødme fremførte i Erik Ballings filmmusical Jeg er sgu min egen fra 1967.

Trak fulde huse
Men Bent Fabricius-Bjerres mest kendte filmmusik er uden tvivl hans bidrag til Ballings Olsen-banden-serie, der trak fulde huse i 70’erne og starten af 80’erne.

Hans festlige jazz-tema til filmserien – indspillet af Papa Bues Viking Jazzband – udtrykker på genial vis den gavtyveagtige gøglerånd blandt de tre hovedpersoner i arbejderklassekomedien, der slår et slag for den lille, men altid uheldige mand.

I Ekko #72 fortalte Bent Fabricius-Bjerre, hvordan han skrev ouverturen til Elverhøj om, så den passede til Egon Olsens sprængfarlige planer i Olsen-banden ser rødt (1976). Det resulterede i den berømte scene, hvor banden begår et kup midt under musikken på Det Kongelige Teater.

”Hvis en scene skulle tage 17,5 sekunder, duede det ikke, at den tog 18 sekunder. Det skulle være timet og tilrettelagt!” fortalte komponisten.

Melankolske Matador
Ligesom Bent Fabricius-Bjerre lavede tonerne til Danmarkshistoriens mest succesrige filmserie (Olsen-banden), skrev han musikken til den mest populære tv-serie.

Matador lagde gaderne øde fra 1978 til 1981, og med et meget melankolsk tema understregede komponisten, at han i den grad havde sans for at fange ånden i et projekt og udtrykke det i musik.

Men selv om de to serier er hans største succeser, har han skrevet en masse mindeværdig musik til teater, ballet og musicals. Og ikke mindst til film som Bjergkøbing Grand Prix, Peter von Scholten, Lad isbjørnene danse, Blinkende lygter, Klovn – The Movie (hvor han selvironisk spiller ejeren af luksusbordellet Castello Alley Cat) og senest Avaz-brødrenes Mens vi lever og Kollision.

Sidstnævnte havde premiere sidste år og viser, at Bent Fabricius-Bjerre var hyperaktiv til det allersidste og døde med hånden på sit elskede klaver, som også var med, da han revitaliserede sig selv sammen med Allan Vegenfeldt i det swingende pophit Jukebox.

Kunsten og kassen
Den myreflittige komponist viste, at kunsten og kassen kan gå hånd i hånd.

Den lille og tynde mand var også kendt som en hård forretningsmand. Han måtte dog se sit store butiks- og forlystelsescenter Scala på Axeltorv i hjertet af København blive en eklatant fiasko.

Alligevel havde hans anpartsselskab Artum en egenkapital på 135 millioner kroner sidste år.

Også personligt var komponisten en mand, der fik modsætninger til at spille sammen. Han omgikkes kongefamilien og spillede tennis med prins Henrik, men bevarede samtidig sin folkelighed.

Men det er og bliver de fængende melodier, han vil blive husket for. Vi vil nynne med på dem, så længe vi lever.