Nyhed
01. feb. 2013
Bliver Batman genoplivet i 2017?
Kommer den næste udgave af Batman til at ligne Christian Bales udgave? Fanspekulationerne er i fuld gang. Foto | Warner Bros.

Bliver Batman genoplivet i 2017?

I sommer sendte Christopher Nolan flagermusmanden på livsnyder-pension i Italien. Men nu kan Batman være på vej tilbage.

Af Caroline Thing Lundsteen

Lige siden Christopher Nolans dystre Batman-trilogi sluttede med The Dark Knight Rises, har spekulationerne om, hvorvidt Warner Bros. virkelig havde pensioneret sin populære superhelt, floreret på diverse fanhjemmesider. 

På det seneste er rygtemøllen virkelig blevet sat i sving, da fansitet Batman-On-Film bekendtgjorde, at fortrolige kilder i Warners Bros. havde bekræftet en ny Batman-film. 

Warner Bros.’ kilde har efter sigende sagt, at studiet planlægger at give den kappeklædte hævner mindst fem års pause – frem til 2017 – inden de genopliver ham i en ny Batman-film. 

Om der vil være tale om en fortsættelse af Christopher Nolans stil og historie, eller om man vil nulstille franchisen, er endnu uklart. 

Nogle rygter har antydet, at Joseph Gordon-Levitt, som ellers sprang ud som Robin i The Dark Knight Rises, ville indtage rollen som Batman. Men skuespilleren har benægtet, at det skulle have noget på sig. 

Mens det stadig har lange udsigter med en egentlig ny Batman-film, kan den kappeklædte selvhævner dog snart være tilbage på lærredet.

Batman vil sandsynligvis optræde som en del af superhelteholdet i en kommende Justice League-film, der er planlagt til 2015. Filmen er Warner Bros.’ modsvar på Marvel Studios’ succesrige superhelte-ensemble i The Avengers fra 2012. 

Warner Bros. næste flyveklare superhelt bliver dog Superman i Man of Steel, der får verdenspremiere til sommer og er instrueret af Watchman-instruktøren Zack Snyder.

Relevante artikler

Essay
20. juli 2012
Hvad nu, Batman?

Hvad nu, Batman?

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere